Færinger vil have albuerum formaliseret

En færøsk forfatning vil formalisere det albuerum, som Danmark i dag giver Færøerne, siger folketingsmedlem Sjúrður Skaale
De færøske partier arbejdede i 12 år med at lave en færøsk forfatning. Forslaget blev aldrig fremsat i Lagtinget, fordi der var uenigheder om ordlyden.

En rundspørge, som avisen Dimmalætting har lavet, viser, at partierne stadig ønsker en færøsk forfatning. Rundspørgen er lavet i forbindelse med, at folketinget havde en generaldebat tirsdag 5. maj om rigsfællesskabet.
– Fordelen med en forfatning er, at den bekræfter, at myndigheden er på Færøerne hos det færøske folk. Det identificerer os som et folk og en nation, siger Poul Michelsen, formand for det liberale parti Framsókn.

Løsrivelse og forfatning følges ikke altid
Poul Michelsen, der selv sad i udvalget, der udarbejdede forfatningsudkastet, siger, at sagen er enkel. Forslaget er så godt som færdigt og parat til at fremsætte i Lagtinget og for det færøske folk.
Poul Michelsen er af den overbevisning, at Færøerne bør løsrive sig fra Danmark. Det samme siger Republikanerne og Selvstyrepartiet.

Formændene i Sambandspartiet og Socialdemokraterne (Javnaðarflokkurin) mener, at man kan have en forfatning uden at løsrive sig fra Danmark.

– Socialdemokraterne arbejder hen imod i større selvstændighed, og vi vil tage større ansvar for vores samfund både økonomisk og administrativt. Men det skal gøres, når det er økonomisk forsvarligt, siger Aksel Johannesen, socialdemokraternes formand.

Midterpartiet vil ikke svare direkte, om man skal løsrive sig fra Danmark, men vil have større selvstændighed.

Folkeflokken har ikke svaret på rundspørgen, men i partiets idealer står, at partiet vil forhandle med den danske regering om et fællesskab mellem Danmark og Færøerne. Resultatet skal til folkeafstemning hos det færøske folk.

Uformaliseret albuerum
Det færøske folketingsmedlem, Sjúrður Skaale, Socialdemokraterne, siger, at Danmark i dag giver Færøerne og Grønland albuerum, når der er modstridende interesser i rigsfællesskabet. Det fungerer fint, men i sidste ende har Danmark definitionsretten.

– Vi har store rettigheder, når det kommer til udenrigspolitik, handelspolitik og fiskeripolitik, men de er ikke formaliserede. De bygger på dansk velvilje. Vi burde få en forfatning, som siger, at vi har disse rettigheder, siger Sjúrður Skaale.

Indenfor grundlovens rammer
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) siger, at skal Færøerne lave en forfatning, så skal den være indenfor grundlovens rammer.

– Rigsfællesskabet bliver reguleret af grundloven og selvstyrelovene. Det er den retslige ramme om vores arbejde, og det skal vi have respekt for. Ingen kan have interesse i, at der er tvivl om, hvilke retslige rammer er gældende, siger statsministeren.

Grundlovens rammer er sprængt
Sjúrður Skaale synes meget lidt om statsministerens argumentation.

– Rammerne i grundloven er sprængt. Grundloven tager ikke højde for rigsfællesskabet. Det er irriterende, at statsministeren siger, at en forfatning skal være indenfor rammerne, da hun ved, at det er noget vrøvl, påpeger Sjúrður Skaale.

I VK-regeringens tid underkendte Justitsministeriet de færøske partiers forslag til en forfatning (styrelseslov, ”Stjórnarskipan Føroya”) som værende i strid med grundloven.