Sammenhold

Fælles styrkelse af frivilligheden

Grønlands Idræts-Forbund, Arctic Winter Games 2016-arrangørerne og Meeqqat Inuunerissut slår et slag for, at der generelt er brug for flere frivillige over hele landet

Folk fra Grønlands Idræts-Forbund, Arctic Winter Games 2016-arrangørerne og Meeqqat Inuunerissut (Mibb)
Offentliggjort

Grønland har behov for større frivilligt engagement til at støtte samfundsudviklingen. Derfor er Grønlands Idræts-Forbund (GIF), Arctic Winter Games 2016-arrangørerne og Meeqqat Inuunerissut (Mibb) gået sammen om at styrke og sætte fokus på frivilligheden i Grønland.

- Med en lille befolkning som vores betyder det rigtig meget, når borgere er villige til at bruge deres tid og kræfter på frivilligt arbejde. Blandt frivillige organisationer er der et stort behov for konkrete værktøjer til blandt andet rekruttering og fastholdelse af frivillige. Vi vil derfor støtte op om det eksisterende frivillige engagement og arbejde for at flere yder frivilligt arbejde.

Lyder det i en fælles udmelding fra GIF, AWG 2016 og Mibb.

Frivillige søger frivillige
Selvom organisationer er forskellige i opbygning og arbejdsområder, arbejder alle tre på den eller anden måde med frivillighed. Samarbejdet tager udgangspunkt i, at jo flere der løfter i samfundet i forhold til børn, unge og det sunde liv, jo stærkere bliver Grønlands samfundsudvikling. udmeld

Organisationerne vil holde gratis kurser om at arbejde med frivillighed for frivillige organisationer i forskellige byer i landet.

Qaqortoq bliver som den førte by besøgt i juni.

Samarbejdet indledes i denne uge med et fælles kursus for de tre organisationer, hvor organisationerne høster viden om frivillighed fra Center for frivilligt socialt arbejde.

’Frivillighedens år’ i 2016
Foruden folk der er tilknyttet organisationerne er udvalgte folk fra Inuusuttut Nukittoqatigiit - Inua og de fire kommuner, der arbejder med frivillighed, blevet inviteret til at deltage i kurset.

Udover kurserne for frivillige organisationer vil GIF, AWG 2016 og MIBB stå for kampagner der sætter fokus på værdien i frivilligt arbejde. Samarbejdet kulminerer med ’Frivillighedens år’ i 2016, hvor borgere, NGOer og virksomheder engageres til at sætte fokus på frivillighed.

Powered by Labrador CMS