Fælles indsats for viden om køn og erhverv er nødvendig

I Grønland bor der langt flere mænd end kvinder. Faktisk ”mangler” landet omkring 3000 kvinder, og uanset om man ser på by eller bygd er der skævhed.

Fra mobilitetsundersøgelser ved man, at kvinderne blandt andet søger mod de større byer – også i udlandet – for at få uddannelse. En for stor del af de kvinder vender ikke hjem igen, og det skaber problemer for Grønland.

- En så skæv kønsfordeling, som vi har i Grønland er med til at trække samfundet skævt. Vi går glip af talenter, der kunne udvikle vores erhvervsliv og det vi skal leve af i fremtiden. Det både kan og skal vi gøre noget ved. Men vi mangler viden om hvordan, siger Asii Chemniz Narup.

Ingen fokus på kvinder i erhvervslivet

Hun erkender, at Grønland har en ligestillingslov, og at der bliver gjort en stor indsats for at bekæmpe chikane og vold mod kvinder. Men hun mener, at der mangler indsatser på den del af ligestillingsområdet, der handler om køn og erhvervsliv.

- Erhvervslivet mangler at interessere sig for, hvordan man specifikt tiltrækker de kvinder, der i dag er i gang med at uddanne sig i udlandet, siger hun.

Derfor foreslår hun, at centrale aktører på forskning- og ligestillingsområdet går sammen om en indsats for at udvikle forskning, der interesserer sig for køn, mobilitet og det grønlandske arbejdsmarked.

Der er brug for forskning på området

Hverken Grønlands Forskningsråd, Ligestillingsrådet eller Nalaakkersuisoq for ligestilling har beskæftiget sig med forskningsprojekter om køn og erhvervsudvikling, påpeger Asii Chemnitz Narup.

- Det er en alvorlig situation, at vi mangler så mange kvinder, og derfor undrer det mig, at der ikke bliver startet forskningsprojekter, der handler om, hvordan vi kan skabe et progressivt erhvervsliv, der også appellerer til de veluddannede kvinder. Vi har i Grønland i dag et ekstremt kønsopdelt arbejdsmarked, og jeg synes vi mangler at forholde os til, hvad vi kan gøre ved det.