restancer
Fædre skylder 344 millioner
Samfundet må træde til, når forælder smutter fra regningen og undlader at betale underholdsbidrag. Og det gør de i stadigt stigende grad
Mens borgernes gæld til det offentlige generelt er faldende, er der én slags restancer, som bare bliver ved med at stige. Nærmest i det uendelige.
Det drejer sig om underholdsbidrag, altså den familieretslige ydelse, som en forælder – typisk faren – skal betale for at være med til at finansiere udgifterne til barnet efter en skilsmisse.
Tallet vokser
I den nyligt offentliggjort Holdbarheds- og Vækstplan oplyser Naalakkersuisut, at der i 2015 var 69.936 af den slags restancesager. Et tal, som i januar 2016 var vokset til 72.800 sager.
Der er altså flere sager om manglende betaling af underhold, end der er borgere i Grønland.
Fattige skyldnere
Beløbet er i sagens natur også vokset. Med 15 millioner kroner.
I januar 2015 var de samlede re- stancer på området 329 millioner kroner, og året efter var det steget til 344 millioner.
Dermed udgør underholdsbidrag næsten 40 procent af de samlede restancer, som i alt er på 875 millioner kroner, eller en 16.000- 17.000 kroner pr. borger; fra vugge til grav.
Læs hele historien i ugens udgave af AG. Du kan også købe avisen her: