Faderløse får ret til en far

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup, Socialdemokraterne, fremsætter i december et lovforslag, der skal sikre, at grønlændere født uden for ægteskab før 1963 får mulighed for at få fastslået, hvem deres far er.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Konsekvensen af loven kan ifølge Socialministeriet blive, at en række efterkommere af eksempelvis danske mænd og grønlandske kvinder får arveret efter deres far og hans slægt. Ministeriet lægger også op til, at faderskabssager kan køre ved kredsretter her i landet, selvom den pågældende far er død.

Læs også "Nærmere lov om juridisk faderløse"

Læs "Sara presser på i faderløse-sag"

Læs "Faderløse grønlændere får ret til en far"

Formanden for landsforeningen Kattuffik Ataata for juridisk faderløse, Tida Ravn, glæder sig over, at lovforslaget omsider bliver fremsat.

- Det betyder alt for os, at vi nu efter mange års diskrimination får ret til at bruge vores fars navn. Det er vigtigt, at vi får en lov nu, inden det er for sent. Mange af fædrene er allerede døde, og flere af de juridisk faderløse er også ældre mennesker, siger Tida Ravn til Kristeligt Dagblad.

Siden 1938 har danske børn født uden for ægteskab haft ret til en far, ret til at bruge hans navn og ret til at arve ham. Men grønlandske børn fik først denne ret ved en lovændring i 1963, og børn i Nord- og Østgrønland kunne være juridisk faderløse helt frem til 1974.