Thule Air Base

Exelis Services A/S får kontrakt på vedligeholdelse af Thulebasen

Exelis Services A/S i København har underskrevet en kontrakt med US Air Force til en værdi af 411 millioner dollar for vedligeholdelse af Thulebasen

Offentliggjort

Kontrakten forventes at løbe til september 2022 og omfatter daglig drift og vedligeholdelse af Thulebasen. Kontrakten er indgået mellem den 21. kontraherende enhed fra den amerikanske Air Force Space Command og Exelis Services A/S.

Exelis Services A/S er et dansk aktieselskab – registreret i den danske erhvervstyrelse og hjemmehørende i Danmark.

- Vi er begejstrede for at blive valgt til at yde støtte til denne strategisk vigtige US Air Force-indsats og glæder os til samarbejdet i Thule med vores Air Force-kunde, siger Matt Klein, formand for bestyrelsen for Exelis Services A/S.

Han fortsætter:

- I Exelis Services A/S er vi fuldt ud klar over betydningen af Thulebasen og det arbejde, vi skal udføre for Grønland og borgerne på denne fantastiske ø. Vi ved, at de jobfunktioner, vi kommer til at udføre på Thule, spiller en vigtig rolle i arbejdet med at uddanne grønlandske lærlinge, og vi vil tilbyde gode og konkurrencedygtige arbejdspladser for borgerne i området. Vi agter at leve op til de forventninger, der bliver stillet til os, og vi ser frem til at arbejde med den danske og grønlandske arbejdsstyrke om at løfte denne opgave med succes og tilbyde dem gode jobmuligheder.

Læs: Greenland Contractors mister kontrakt på Thulebasen

Læs: Vectrus overtager driften af Thule-basen

Beskæftigelsesforholdene i forbindelse med kontrakten vil overholde alle gældende danske og grønlandske love og regler for løn- og arbejdsvilkår. Exelis Services A/S vil primært beskæftige de eksisterende medarbejdere på Thule AB. Virksomheden er bekendt med og respekterer forpligtelsen til at overtage de eksisterende medarbejdere på gældende ansættelsesvilkår i overensstemmelse med virksomhedsoverdragelsesreglerne. Selskabet vil rekruttere og fastholde kompetente, kvalificerede medarbejdere og vil gennemføre jobmesser og personlige samtaler, når overgangsperioden begynder i februar 2015.

Virksomheden forstår og er opmærksom på de ønsker, som det grønlandske hjemmestyre har, for brug af grønlandske medarbejdere. Exelis Services A/S har til hensigt at deltage i det grønlandske elevprogram i så høj grad, som det er praktisk muligt i forbindelse med arbejdet på Thule AB.

Exelis Services A/S ønsker at være en integreret del af det grønlandske samfund og vil åbne et kontor i Nuuk samt på Thulebasen. Selskabet har yderligere ambitioner i Norden og vil arbejde på at vinde flere kontrakter i Norden og udvide sine forretninger i Nordeuropa.

Læs: Tab af servicekontrakt bekymrer Inuit Ataqatigiit

Læs: Doris om Thulebasen: Det kommer til at koste dyrt

Læs: En flok Thule-arbejdere frygter for deres arbejdspladser

Powered by Labrador CMS