Ilulissat

Evakueringer efter brand i Ilulissat

I lørdags var der en kraftig brand i Nordgrønlands største by, og flere familier blev evakueret

Brandmænd under udrykning. Arkivfoto
Offentliggjort

Politiet i Ilulissat modtog lørdag den 5. december klokken 20:35 en anmeldelse om brand.

Branden viste sig at være i Disko Line’s værksted og lager i et industrikvarter på Konrad Chemnitzip Aqqutaa.

Kraftig røgudvikling
Brandfolkene kom hurtigt til stedet og påbegyndte brandslukningen straks.

Branden havde på det tidspunkt allerede udviklet sig meget, og der var meget røgudvikling. Borgere blev varslet af deres røgalarmer.

Læs også: Politiet advarer: Isbjørne tæt ved Qaanaaq

Ingen kom til skade
De omkringboende folk blev evakueret fra stedet og samlet i byens sportshal, da røgen var farligt.

Folk blev senere indkvarteret i et hotel, hvor de overnattede. Branden blev slukket klokken 03:41 om natten.

Der var heldigvis ingen tilskadekomne under branden.

Læs: Politiet: Sådan undgår du brand i juletiden

Muligvis brug for fagmand
Disko Line har lejet sig ind i lokalerne på Konrad Chemnitz Aqqutaa nummer syv. Sagen efterforskes nu af politiet i Ilulissat for at finde årsagen til branden.

De vil også afgøre, om der eventuelt skal tilkaldes en brandefterforsker, fortæller Kasper Berthelsen, der er fungerende regionsleder ved politiet i Nordgrønland.

Læs seneste: 25-årig sigtet for mordbrand i Uummannaq

Powered by Labrador CMS