Evakuering af patienter forløber igen normalt
Da luftrummet i både Danmark og Grønland igen er åbent, vil eventuelle evakueringer af patienter fra hele Grønland forløbe som normalt.

Ikke akutte patienter, som har fået udskudt deres rejse til eller fra Danmark, eller internt i Grønland, vil snart få besked fra sundhedsvæsenet om, hvornår de skal rejse.
Sundhedsvæsenet følger fortsat situationen på Island, og vil løbende informere befolkningen, hvis der på grund af vulkanudbruddet sker ændringer i forhold til evakueringer og patientrejser.
Departementchef i sundhedsdepartementet Ann Birkekær Kjeldsen oplyser, at fire patienter har været evakueret fra Grønland til Island siden askeskyen begyndte at skabe problemer for lufttrafikken. To af dem kom afsted fra Nuuk den sidste dag flyvningen var åben, mens de andre to kunne flyves fra Ilulissat, mens derendnu var åbent dér.
– Vi er lettet over at flytrafikken er normaliseret, siger Ann Birkekær Kjeldsen.