EU-støtte: Grønland kan miste 100 mio. kr

EU vil gerne spare på støtten til Grønland. Det er briternes exit fra fællesskabet, som presser EU-kassen. Statsministeren kæmper for at bevare tilskuddets størrelse og inviterer EU-top til Grønland.

Lars Løkke Rasmussen har planer om at invitere topfolk fra EU til Grønland, så de kan se, hvad den nuværende EU-støtte går til.
Offentliggjort

Storbritanniens farvel til EU efterlader et kæmpe hul i EU´s kasse. Ifølge fremskrivninger vil EU mangle mellem 75 og 90 milliarder kroner om året i indtægter, når Brexit fuldt gennemført. Det skriver avisen AG.

De penge skal findes. Og Grønland kan komme til at holde for, når sparekniven svinges i Bruxelles.

Indstillingen

Ifølge det danske internetmedie, Altinget.dk, indstiller EU-kommissionen til, at der skal spares 100 millioner kroner om året i støtten til oversøiske territorier. Konkret fremgår det af det forslag til EU-budget for 2021-2017, som kommissionen har fremlagt for nyligt.

- Den samlede pulje til de oversøiske territorier samt Grønland skal ifølge budgettet reduceres med 14 procent fra godt 4,3 milliarder kroner til 3,7 milliarder kroner i perioden 2021-2027. Af de i alt 4,3 milliarder kroner i den indeværende budgetperiode går mere end 1,6 milliarder kroner til Grønland; en støtte, der populært kaldes grønlandsinstrumentet og bruges på den grønlandske uddannelsessektor. De resterende 2,7 milliarder kroner går til i alt 25 territorier, hovedsagligt britiske, franske og hollandske, skriver Altinget.dk.

Lars Løkke tager kampen op

Hvis kommissionen får vedtaget sit budgetforslag, er det endnu uvist, hvor stor en andel, Grønland kommer til at bøde for de samlede beskæringer. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) garanterer, at han vil kæmpe for, at EU-tilskuddet fastholdes på nuværende niveau – eller måske endda øges – i fremtiden.

Læs hele artiklen i avisen AG, som du kan få digital adgang til herunder:

Powered by Labrador CMS