Annonce
'Et spørgsmål om liv eller død'
334 dage. Så lang tid ventede en patient på behandling efter at have fået stillet en kræftdiagnose. Heldigvis er den slags rekorder sjældne. Men folk skal reagere hurtigere på 'alarmsymptomer'.
Kræft er et kæmpe problem. En undersøgelse har vist, at kræftdødeligheden er langt større i Grønland end i de andre nordiske lande. I resten af Norden dør 97 kvinder og 135 mænd af kræft ud af 100.000 borgere. I Grønland er det 204 kvinder og 229 mænd.
Annonce
Risikoen er altså fordoblet, skriver avisen AG.
Et problem er, at kræft opdages for sent.
- Det er tydeligt, at udredningsintervallet udgør et problem. Altså perioden fra en person henvender sig, til der stilles en diagnose, siger Stine Egede og Sofia Geisler, begge medlemmer af IA.
Hvert tiende patient
I samme ombæring bør det dog understreges, at de sene diagnoser langt fra altid er systemets skyld; et ikke ubetydeligt problem er, at især mænd reagerer for sent på symptomer. Tallene viser, at hver 10. patient venter mindst ét år (365 dage) med at henvende sig til Sundhedsvæsenet.
Men uanset hvad er det store spørgsmål: Hvad kan der samlet gøres for at reducere cancerdødeligheden?
Stine Egede og Sofia Geislers overvejelser går i retning af en behandlingsgaranti, og i 2019 fik de i Inatsisartut vedtaget et forslag om, at der gennemføres en undersøgelse af, om det er en god idé.
Læs hele artiklen i ugens udgave af avisen AG, som du har mulighed for at købe her: