Et skridt videre for de juridisk faderløse

- Jeg er tilfreds med, at vi nu har fået en historisk afdækning. Udredningens afsnit om de berørte personers oplevelser giver et tankevækkende indblik i de personlige og følelsesmæssige vanskeligheder, der har været forbundet med at vokse op og leve som juridiske faderløs. Det er mit håb, at udredningen vil bidrage til en afklaring hos de berørte personer.

Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen i en pressemeddelelse i anledning af, regeringen senere i dag offentliggør den historiske udredning om retsstilling for børn født uden for ægteskab i Grønland i perioden 1914 til 1963/1974. En udredning, der er kommet i stand efter ønske fra formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist. Forskerne bag rapporten – Ph.d Jens Heinrich, Ph.d. adjunkt Sniff Andersen Nexø og Dr.jur., professor Linda Nielsen – præsenterer udredningen i Nuuk onsdag i næste uge.

Selv om rapporten ikke komme med anbefalinger, men især forsøger at afdække grunden til, at de juridiske faderløse blev stillet ringere end andre børn i riget, så håber statsministeren, at udregningen hurtigt vil få konsekvenser.

- Regeringen lægger stor vægt på, at der findes en løsning på situationen for de juridisk faderløse, og jeg forventer, at Justitsministeriets overvejelser om, hvorvidt der skal skabes mulighed for at få fastslået faderskabet til juridisk faderløse, er tilendebragt i løbet af en måned, skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen.

Den mere end 100 sider lange rapport konkluderer blandt andet, at der var stor forskel på retsstillingen for børn født uden for ægteskab i Grønland og Danmark i perioder inden for det undersøgte interval 1914 – 1974. At der har været enighed om at reglerne om faderskab og arv skulle tage hensyn til de særlige grønlandske forhold, herunder familiemønstre og den grønlandske tankegang. At dialogen mellem Grønland og Danmark om de grønlandske regler om faderskab til børn uden for ægteskab var omfattende. At der i de grønlandske landsråd var betydelig skepsis mod at indføre de danske regler, herunder om faderskab – helt op til 1960’erne. At de berørte, der betegner sig som ”juridisk faderløse”, har oplevet negative følger af en opvækst hos en ugift mor uden en kendt og navngiven far, og jævnligt har været udsat for stigmatisering og chikane fra deres omgivelser, har manglet en faderskikkelse og haft problemer med identitetsfølelsen. At der er et ønske om anerkendelse af deres vanskelige situation samt ønske om bistand til at finde eventuelle oplysninger om bidragspligtige – deres mulige fædre:

Jeg har en drøm om, at inden jeg går i graven, skal jeg – uden at det er pinligt – kunne sige: ”Jeg har en far, og han hedder….”, som der afslutningsvis står i rapporten.