Et menneske er et menneske lige meget hvor lille det er

Døgninstitutioner, tidlig indsats, børns retttigheder, bisiddere i forbindelse med samtaler med børn, der skal evt. skal anbringe, etablering af børneinsitutioner m.m.

Juliane Henningsen fra Inuit Ataqatigiit stiller i et paragraf 37-spørgsmål - 11 skarpe spørgsmål til Naalakkersuisut. Det sker i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen 'Et menneske er et menneske lige meget hvor lille det er' (Inuk inuuvoq qanorluunniit mikitigigaluarni) fra børnetalsmanden fra marts 2013.

- Jeg anser, at det er nogle alvorlige og relevante problemstillinger, som MIO har taget fat om i undersøgelsen, og som i sig selv giver anledning til en række politiske overvejelser og handlinger med henblik på at styrke forholdene på området omkring anbragte børn og unge. Flere af problemstillingerne er ganske velkendte. Dette gælder blandt andet de manglende lovpligtige handleplaner, som kommunerne i stort omfang forsømmer at få udarbejdet, begrunder Juliane Henningsen.

Hendes spørgsmål lyder:

1. Agter Naalakkersuisut at udarbejde en børnerettighedsstrategi, der skal sikre at børnene kender deres rettigheder bedre?
   
2. Hvorledes vil Naalakkersuisut sikre, at der i større grad end hidtil afvikles en samtale med et anbringelsestruet barn?
   
3. Vil Naalakkersuisut arbejde for at børn og unge, som kommer i en anbringelses- situation, sikres en bisidder?
   
4. I hvilket omfang kan Naalakkersuisut i øvrigt ikke tilslutte sig holdningerne fra Børnetalsmanden i undersøgelse fra marts 2013 ”Et menneske er et menneske lige meget hvor lille det er” (Inuk inuuvoq qanorluunniit mikitigigaluaruni), og hvornår og hvorledes vil Naalakkersuisut imødekomme udtalelserne fra Børnetalsmanden?
   
5. Hvilke grundlæggende forudsætninger skal være til stede, førend Naalakkersuisut kan tillade etablering af private døgninstitutioner for børn og unge, og hvilke krav skal stilles, for at sådanne private døgninstitutioner kan etableres?
   
6. Agter Naalakkersuisut at fastholde en aftale som grundlag for etablering af private døgninstitutioner, eller agter Naalakkersuisut overfor Inatsisartut at fremlægge lovforslag om etablering og drift af private døgninstitutioner, og skal der på området gælde samme krav som for offentlige døgninstitutioner, herunder tilsyn, offentlighedslov, sagsbehandlingslov og klage?
   
7. Ifølge gældende regler om hjælp til børn og unge er det et krav, at der skal udarbejdes en handleplan for alle anbragte børn og unge. Kan Naalakkersuisut oplyse, hvor mange af de anbragte børn, der ikke har en handleplan? Hvornår og hvorledes vil Naalakkersuisut sikre, at kommunerne ikke forsat begår lovbrud ved ikke at udarbejde nævnte handleplaner for alle anbragte børn og unge?
   
8. Ser Naalakkersuisut perspektiver i at gennemføre en regulering omkring indholdet i en tidlig indsats i relation til sårbare og svage børnefamilier og vordende forældre, herunder en tydeliggørelse af pligter og ansvar?
   
9. Hvilken strategi følger Naalakkersuisut for at sikre, at der på døgninsti-tutionerne for børn og unge er pædagogisk uddannet personale svarende til behovet? Herunder ønskes afklaret, hvorvidt Naalakkersuisut, såfremt en sådan mod forventning ikke findes, agter at udarbejde en strategi- og handlingsplan, der skal sikre medarbejderne på landets døgninstitutioner for børn og unge et kompetenceløft, således at de fagligt og fremadrettet kan honorere opgaverne, foruden at der fremadrettet skal sikres de påkrævede pædagogiske kom-petencer indenfor området?
   
10. I hvilket omgang agter Naalakkersuisut at fremme, at en anbringelse udenfor hjemmet skal ledsages af en såkaldt børnesagkyndig undersøgelse eller børne-sagkyndig udtalelse?
    
11. Agter Naalakkersuisut at iværksætte en opfølgende uvildig undersøgelse som opfølgning af den analyse og evaluering af døgninstitutionsområdet, som blev fremlagt af Deloitte den 10. februar 2010?