Et kommunistisk land?
Hvilken vej skal Grønland gå? Mod mere eller mindre centralstyring? – Det er en gåde, at et samfund, der ønsker at opnå selvstændighed, er så afhængig af myndighederne, mener politiker.
Når Inatsisartut-politikerne atter trækker i arbejdstøjet og samles i Nuuk i næste måned, bliver det blandt andet for at diskutere, om Grønland i fremtiden er i fare for at udvikle sig til et kommunistisk land.
Det skriver avisen AG.
Det er Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen, som har indkaldt til en forespørgselsdebat om den voksende centralstyring af landet. En efter hans mening forkert udvikling.
- Det vigtigste er, at vi giver den største frihed til befolkningen og undgår alle de hindringer, der opstår. Hvis vi fortsætter, som vi gør nu, og fratager folk deres frihed, fører vi landet ud i at blive et kommunistisk land, skriver Aqqalu C Jerimiassen i oplægget til debatten, der har som mål at indkredse, hvordan »decentralisering kan gavne den enkelte borger og samfundet som helhed«.
Frihedstørst
Naalakkersuisut oplyser, at næsten hver anden beskæftigede (44 procent af arbejdsstyrken) er ansat i det offentlige. I Norge er det kun 33 procent, i Frankrig 31 procent og i Storbritannien under hver tredje – 29 procent.
Du kan læse mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: