Et godt liv på fjorden

Johannes Heilmann begyndte at fiske, da han var 7-8 år. Det foregik fra farens fartøj. Det var her, i de evigt vuggende bølger, at han fik smag for faget og lærte det helt fra grunden.

- Så snart jeg var hjemme fra skole, var det af sted til båden, husker han.

I dag er han 71 år, og han laver stadig det samme, som han har gjort hele sin tilværelse: Udnytter havets ressourcer.

Trods den relativt høje alder og et hårdt arbejdsliv bag sig står der en aura af virketrang omkring ham. Han er tydeligvis et glad gemyt med let til smil og latter.

- Hvis ikke jeg havde haft et positivt sind og en stærk psyke, ville jeg måske være bukket under. Der har været tidspunkter, hvor mange ting har været hårde på én gang. Men jeg er glad for min tilværelse, og jeg hverken ryger eller drikker, siger han.

I 2014 mistede han hustruen til kræft. Samme skæbne led en af hans sønner. Sorgen tærede, men med 18 efterkommere (syv børn og 11 børnebørn) var der stadig meget at stå op til og være noget for. Han kan blandt andet glæde sig over, at hans 16-årige barnebarn er interesseret i at deltage i fiskeriet.

- Han er helt sikkert en hjælp, siger han.

Piller ved garnene

På denne maj-formiddag, hvor interviewet foregik, var vejret godt. Himlen knaldblå, og kun en svag brise skabte lidt krusninger på vandet. Johannes Heilmann havde lige rundt Radiofjeldet i sin bil, hvorfra der er perfekt udsigt over Nuuk-fjorden.

Fiskeriet har været udmærket dette forår, beretter han.

- Vi har så godt gang i helle- og torskefiskeriet, at der i øjeblikket er kommet cirka 100 fiskere rejsende til fra andre egne af landet for også at deltage i det. Det er fint nok. Vi må deles, siger Johannes Heilmann.

Der er dog én ting, der nager ham. Han fisker efter stenbiderrogn, og der er nogen, der har pillet ved hans redskaber.

- Cirka hver anden dag er jeg ude ved min garn. Her for nylig opdagede jeg, at andre havde været i gang med at pille ved mine ting. Det er helt tydeligt. Det er meget kedelige forhold. Men jeg ved ikke, hvem det er. Én har sagt, at jeg burde sætte et overvågningskamera op på fjeldet, forklarer han med et skævt smil og tilføjer:
- Vi fiskere har brug for sammenhold. Vi skal stå sammen, også når det kommer til at passe på hinandens grej. Det andet er noget skidt.

»Meget rolig mand«

Johannes Heilmann husker tydeligt indførelsen af selvstyret. Festen sluttede brat. Der gik under to uger, før der var ballade med det nye IA-ledede landsstyre.

- Vi fastholder vores krav om mindstepriser på fisk, og vi vil blokere havnen i Nuuk som enkeltpersoner, udtalte Johannes Heilmann i juli 2009 til KNR i sin egenskab som talsmand for fiskere og fangere i Nuuk.

Konflikten handlede ifølge fiskerne om, at »ingen kan leve af kilopriser på tre kroner«.

- Det var ikke kun blokaden, som kom imellem os og IA´erne. Der var rigtigt mange ting, vi var utilfredse med, som det nye landsstyre stod bag på det tidspunkt. Jeg kan huske, at vi skældte en del ud på Ane Hansen (daværende fiskeriminister), blandt andet var vi oppe på hendes kontor og fremføre vores argumenter. Det tog hun sig ret nært. Hun kunne ikke rigtigt tåle de der konflikter, siger Johannes Heilmann i dag.

- Hvad synes du om de politiske forhold nu?

- Økonomisk går det jo godt. Men man kan jo altid bekymre sig for, hvordan det kommer til at gå næste generation af fiskere. Jeg ønsker virkelig, at det vil gå dem godt.

- Hvad med Kielsen, hvordan klarer han det?

- Jeg mødte ham i aftes og talte lidt med ham. Jeg synes, at han har en meget rolig måde at gøre tingene på. Oppositionen vil gerne lave ballade, men han er god til at stå imod. Da han var en ung mand, var jeg ude at sejle med ham. Det var før, han begyndte at få de høje poster. Allerede dengang kunne jeg lide ham, svarer Johannes Heilmann.

- Nu er du 71 år, hvornår skal du på pension?

- Det har jeg da ikke råd til. Men jeg kan heller ikke undvære fiskeriet. Det har jeg ikke tænkt mig at sige farvel til, svarer han.

Få adgang til jubilæumsavisen her