Eskimolog: Hvad skal få folk til at flytte (tilbage) til Grønland?

For to uger siden kunne Sermitsiaq.AG fortælle om 27-årige Paarnannguaq Tobiassen, der er flyttet til Danmark og ikke ønsker at flytte hjem igen.

Hun er en af en statistik på mange uddannede grønlændere, der ikke vender hjem - et mærkbart tab for et land, der mangler uddannet arbejdskraft.

Eskimolog Ortu Mørch Olsen har migration og arbejdsmarked som et af sine store interesseområder.

- Lidt retorisk kan man spørge: Hvad skal der til for at få folk til at flytte til et land, hvor der er høje boligpriser, hvor dagligvarer er dyre, hvor det er besværligt og dyrt at rejse, men hvor man ikke desto mindre er de af et globalt samfund og et stadig mere internationalt arbejdsmarked? siger han til Sermitsiaq.AG.

- Protektionistisk arbejdsmarked

Han mener dog samtidig, at Grønland har masser at byde på, men efterlyser en langt mere åben og målrettet indsats for at rekruttere uddannede unge.

- Jeg efterlyser en anerkendelse af, at Grønland er del af et globalt samfund. Hvis man vil have de bedste medarbejdere, så må man kæmpe for det. Selvstyret og kommunerne bør blive langt mere ambitiøse i deres rekrutterings- og fastholdelsesplaner, siger eskimologen, der mener, man i mindre grad bør skele til, hvor folk er født, når man forsøger at tiltrække arbejdskraft.

Ung kvinde: Derfor flytter jeg aldrig hjem til Grønland

- Jeg oplever det grønlandske arbejdsmarked på mange måder som meget protektionistisk og det må man gøre op med.

I den forbindelse henviser Ortu Mørch Olsen til en oplevelse, han selv havde, da han blev færdig med sin uddannelse.

- Jeg søgte om en måneds virksomhedspraktik i flere departementer i Selvstyret, men fik besked på, at man ikke ansætter folk udefra i virksomhedspraktik, siger den 39-årige, der er opvokset i Aasiaat og Nuuk.

- Det virker på mig som et mildest talt mærkeligt svar fra et land, der i den grad har problemer med at rekruttere og fastholde uddannet arbejdskraft. Især når jeg er uddannet til at arbejde med Arktis.

Lokale problemknusere

Ortu Mørch Olsen har arbejdet på et projekt for forskningsinstitutionen VIVE, hvor han har været med til at undersøge, hvad det betyder for velfærdsydelserne fra kommunen, at især yderområderne har svært ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft.

- Der findes masser af lokale initiativer, hvor man løser opgaverne selvom man ikke har faguddannet personale. Deres indsats bør fremhæves langt mere, for det er jo dem, der står med de konkrete problemstillinger.

Rapporten fra VIVE er endnu ikke offentliggjort, men Ortu Mørch Olsen tør godt allerede nu konkludere, at man i langt højere grad bør anerkende de dygtige lokales indsats - og ikke mindst den indsats som ledere - lokale eller tilflyttere - gør, for at finde løsninger med de vilkår, der nu engang dikterer hverdagen.

- Jeg har interviewet omkring 50 personer i forbindelse med projektet, og den klare melding er, at en god arbejdskultur at alt afgørende.

- Husk på, at Grønland befolkningsmæssigt er et lille land. Rygtet om hvilke arbejdsplads der er god og hvilken der ikke er god spredes lynhurtigt.