Erik Jensen nægter at svare Demokraterne

I et svar til Demokraternes Inatsisartut-gruppe skriver Erik Jensen som begrundelse, at der samlet set er over 50 spørgsmål og ønsker om oplysninger.

- Det er på den baggrund min opfattelse, at spørgsmålene falder uden for de retningslinjer for behandling af spørgsmål til Naalakkersuisut, som fremgår af Inatsisartuts Forretningsorden, oplyser Erik Jensen og tilføjer, at han har tilslutning fra formanden for Naalakkersuisut Kim Kielsen.

I retningslinjerne hedder det, at "spørgsmålet skal være kort og bestemt affattet og ledsaget af en begrundelse", oplyser Erik Jensen

Sermitsiaq.AG har fået alle spørgsmålene, som nægtes besvarelse.

Du kan se dem herunder:

Spørgsmål til Naalakkersuisut vedr. teleområdet herunder søkablet:

1. Kan Naalakkersuisut give en begrundelse for hvorfor det er nødvendigt for Tele Post at operere med ”teoretisk kapacitet”? Samtidig vil det være nyttigt, at fremvise eksempler fra andre lande for, at det er almindelig forretningsmæssigt praksis for ejere af søkabelkapacitet, at operere med en ”teoretisk kapacitet”.

2. I besvarelsen af §37 nr. 227 under pkt. 1 står der: ”Da såvel investeringsomkostninger som driftsomkostninger til udstyr, der omformer det optiske signal er meget høje, investerer Tele Post kun i det tempo, der er nødvendigt for at understøtte udviklingen i forbruget.”

a. Bliver Naalakkersuisut informeret af Tele Posts bestyrelse når der laves beslutninger som har meget høje investeringsomkostninger samt driftsomkostninger f.eks. til udstyr, der omformer det optiske signal?
b. Ville Naalakkersuisut af bestyrelsen for Tele Post blive informeret såfremt Tele Post modtager henvendelser eller har dialog omkring investeringer, der vil have høje investeringsomkostninger såvel som driftsomkostninger?

c. Hvilke foranstaltninger har Naalakkersuisut for at sikre sig, at bestyrelsen for Tele Post IKKE tilbageholder informationer fra Naalakkersuisut i sager, der vedrører henvendelser af enhver form som vil have indflydelse for både investeringsomkostninger samt driftsomkostninger f.eks. til udstyr der omformer det optiske signal?
d. Hvilke konsekvenser ville det have for bestyrelsen for Tele Post såfremt Naalakkersuisut bliver bekendt med tilbageholdte informationer, der vedrører høje investeringsomkostninger samt driftsomkostninger?

3. Hvordan foretages en vurdering af og hvilke parametre anvendes for, at fastlægge hvorvidt noget er ”nødvendigt for at understøtte udviklingen i forbruget” jf. ovennævnte citat under spørgsmål 2?

a. Kan Naalakkersuisut forklare hvorvidt det er bestyrelsen for Tele Post, ledelsen af Tele Post eller Naalakkersuisut, der laver en vurdering af om noget er nødvendigt for, at understøtte udviklingen i forbruget.

4. Naalakkersuisut medgiver, at den uudnyttede kapacitet for søkablet ligger på 99%. Set i lyset af de ekstremt høje omkostninger og investeringer, der er forbundet med etablering af søkablet, finder Naalakkersuisut det da tilfredsstillende eller utilfredsstillende, at der KUN anvendes under 1% af den samlede kapacitet?

a. Såfremt Naalakkersuisut mener det er tilfredsstillende, hvordan tænker man, at man vil retfærdiggøre denne ødsel med skatteborgernes penge overfor borgerne?
b. Hvis Naalakkersuisut mener det er utilfredsstillende, at et selvstyreejet selskab ikke har formået at skabe vækst af en kæmpe samfundsmæssigt investering, hvilke konsekvenser vil dette få for Tele Post bestyrelse?

5. Ønsker Naalakkersuisut at øge anvendelsen af kapacitetstrækket på søkablet og hvilke tiltag vil Naalakkersuisut i så fald igangsætte?

6. Set i lyset af, at søkablet Greenland Connect har haft en mildt sagt langsom opstart i forhold til forøgelse af kapacitetstræk, hvilke økonomiske konsekvenser og overvejelser såsom investerings- samt driftsomkostninger har Naalakkersuisut i forhold til forældelse af søkablet og dermed udskiftning af søkablet, når levetid af søkabler ligger på omkring 25 år?

7. I §37 nr. 227 spørgsmål 2 spurgte vil til: ”hvor mange procent kapacitetstrækket vil ØGES ved at udvide med nordvest programmet.” Bemærk venligst, at der ikke bliver spurgt til nordvest programmet i sig selv adskilt fra den totale kapacitet, men derimod som en del af hele den samlede kapacitet/totale kapacitet. a. Vi mener ikke, at spørgsmålet er besvaret tilfredsstillende og ønsker derfor en tilfredsstillende besvarelse.

8. I §37 nr. 227 spørgsmål 3 står der, at: ”Tele Post oplyser, at markedet for søkabelkapacitet mellem Europa og Nordamerika er et marked præget af stor konkurrence, med mange kabler og mange operatører.” Det er spøjst, da faktisk alle offentlige kilder fra Verdensbanken til TeleGeography peger på en kæmpe vækst i søkabler netop fordi der er en eksplosiv vækst i den globale anvendelse af internettet, hvorfor man burde mene markedet er fordelagtigt for søkabler generelt som bærer over 99% af data transit på globale plan.

a. Er dette også Naalakkersuisuts holdning, at nævnte marked er præget af stor konkurrence med mange kabler og operatører?
b. Baserer Tele Posts’ antagelser sig, som nævnt i ovenstående citat, på faktuelle undersøgelser? Såfremt faktuelle undersøgelser foreligger, vil vi meget gerne se dem.

9. Under samme besvarelse i §37 nr. 227 spørgsmål 3 refereres til, at drift af søkabler ikke altid har været en investeringssucces. Gælder det også Greenland Connect? Og betyder det, at det er en fejlinvestering eller er det måske fordi det grønlandske samfunds vigtigste investering, simpelthen administreres med komplet inkompetence?

a. Hvilke andre eksempler refererer Tele Post til når de siger, at søkabler ikke altid har været en investeringssucces?
b. Der står endvidere, at Greenland Connect ikke kan være konkurrencedygtig på de vigtigste ruter mellem Vesteuropa og det nordøstlige USA. Hvilke fakta baserer denne konklusion sig på?
c. Yderligere vil vi gerne se faktuelle data for postulaterne om hvordan man når til den konklusion omkring ruter mellem Skandinavien og særligt Island.
d. Samtidig vil vi gerne se de beregninger over økonomiske konsekvenser for investeringer, der vil kræves for, at der kan indgås langsigtede forpligtende lejeaftaler med partnere i Island og Newfoundland.
e. Set i lyset af den katastrofale mangel på kapacitetstræk af Greenland Connect, er det da Naalakkersuisuts opfattelse, at det er nødvendigt og i skatteydernes bedste interesse, at det er Tele Post der indgår disse langsigtede forpligtende lejeaftaler med partnere i Island samt Newfoundland - og ikke f.eks. i form af et særskilt samfundsejet selskab, der ejer Greenland Connect?

10. I §37 nr. 227 spørgsmål 3 påstår Tele Post, at de står klar til at udnytte de forretningsmuligheder som vil opstå, hvis der for alvor kommer vækst i de islandske datacentre. I hvilke tilfælde vil det vurderes, at der ”for alvor kommer vækst”, når Verne Global har haft BMW blandt andre væsentlig store kunder siden opstart af deres 18 hektar datacentre i Island siden 2012?

11. I §37 nr. 227 spørgsmål 3 påstår Tele Post endvidere, at det er en forudsætning, at Tele Post kan opnå priser for datatransit som kan give selskabet positive afkast af de nødvendige investerings- og driftsomkostninger. Set i lyset af, at selskabets investering i Søkablet allerede er blevet afskrevet, og dermed de facto ikke være muligt for Tele Post, at skabe Return on Investment (ROI), hvordan forestiller Naalakkersuisut, at man vil opnå dette positive afkast og mener Naalakkersuisut, at Tele Post er i stand til at opnå positive afkast af søkabelkapaciteten, når de indtil dags dato ikke har været i stand til netop at opnå positive afkast af søkablet?

a. Tele Post har i disse dage profileret stort og flot med, at de har med deres islandske partner Verne NEDSAT priserne med 80-90%. Mener Naalakkersuisut, at det er en fordrejning af sandheden, når Tele Post netop har besvaret §37 nr. 227 med, at det skal være en forudsætning, at opnå priser for datatransit som kan give selskabet positive afkast? Hvordan kan det være at Tele Post lige pludselig kan være prismæssigt konkurrencedygtig i forhold til transatlantiske datatransit priser, som er total modstridende til besvarelserne?

12. Hvordan vil Naalakkersuisut informere og forklare overfor skatteyderne og ikke mindst medlemmerne af Inatsisartut omkring den katastrofalt manglende udnyttelse samt afkast af søkabelkapaciteten?

a. Hvilken indflydelse forventes den katastrofalt manglende anvendelse af søkabelkapaciteten, at have på forslaget om, at sætte liberaliseringen af telesektoren i bero EM2017/109?

13. Kan Naalakkersuisut genkende Tele Posts fremgivelse af ”en eksplosiv digital udvikling” i Grønland, særligt i lyset af den promillemæssige anvendelse af søkabelkapaciteten?

a. På hvilken måde og hvorledes ser Naalakkersuisut, at udenlandske kunder kan skade søkablets forsyning af det grønlandske marked når den samme ”eksplosive digitale udvikling” svarer til mindre end 1% af den totale kapacitet?

14. I §37 nr. 227 spørgsmål 4 svarer Naalakkersuisut, at det vil kræve en analyse at afdække potentialer, konsekvenser ved at adskille søkabelinfrastrukturen fra Tele Posts ejerskab. Ønsker Naalakkersuisut, at foretage denne analyse og i så fald hvem skal foretage denne analyse og hvornår kan den forventes, at foreligge for Inatsisartut og hvilken indflydelse antager man den vil få for behandling af EM2017/109?

15. I §37 nr. 227 spørgsmål 4 svarer Naalakkersuisut, at det er en anden situation end den hvor kun søkabelinfrastrukturen bliver udskilt. Hvordan og hvorfor mener Naalakkersuisut, at det er en anden situation og hvilken indflydelse vil forslaget om at sætte liberaliseringen i bero have såfremt det kun er søkabelkapaciteten, der udskilles af Tele Posts ejerskab?

16. Hvis Tele Post mener, at der ikke er noget der afskærer Tele Post fra at tjene penge på at investere i at aktivere og sælge ledig kapacitet på søkablet til internationale kunder, hvad er så årsagen til, at man endnu ikke har formået at gøre det?

17. Jævnfør §37 nr. 227 spørgsmål 5. Hvorfor har Tele Post ikke tal for fordelingen af indtjeningen mellem borgere og erhvervsliv. Er det ikke en almindelig forretningsmæssig praksis for en virksomhed, at kende sit marked og dermed hvem man sælger til?

18. Set i lyset af de ekstremt høje investerings- og driftsmæssige omkostninger, afskrivninger af samme høje investeringer, udsigt til forældelse af udstyr og dermed udskiftning og ikke mindst manglende anvendelse af søkabelkapaciteten generelt, på hvilken måde kan noget som IKKE har været en god kommerciel investering anses for, at være en god samfundsmæssig investering? Vi vil gerne vide hvem den har været god for og hvordan?

19. Naalakkersuisut svarer, at de ikke har fået henvendelse fra Facebook vedrørende anvendelse af søkabelkapacitet. Har Naalakkersuisut spurgt Tele Post om de har fået henvendelse eller haft dialog med repræsentanter for Facebook eller anden tredje part, som forhandler på vegne af Facebook. I så fald, hvad er svaret fra Tele Post?

a. Såfremt der er blevet tilbageholdt informationer vedrørende §37 nr. 227 spørgsmål 6, enten fra Naalakkersuisuts eller Tele Posts side, hvilken konsekvenser vil det da få for Naalakkersuisut eller Tele Post?

20. Tele Post påpeger under besvarelse af §37 nr. 227 spørgsmål 6, at der er en række forudsætninger, som skal være opfyldt for etablering og drift af internationale datacentre. Såfremt Naalakkersuisut og/eller Tele Post ligger inde med undersøgelser herom vil vi meget gerne se disse. Såfremt disse ikke foreligger vil vi stærkt anbefale, at der hurtigst muligt foretages en uvildig undersøgelse af disse potentialer.

a. I det et monopol foretagende virksomhed indenfor telekommunikation, som har ejerskab til al infrastruktur er en stor hindring for, at tiltrække udenlandske investorer med interesse for at etablere datacentre og i mens ovennævnte undersøgelser pågår vil vi anmode om, at Naalakkersuisut trækker forslaget EM2017/pkt. 109 tilbage, i det der ikke er tilstrækkelige informationer til at tage sådan en drastisk beslutning.