Penge fra fiskeriudviklingspuljen er i stor udstrækning gået til de fiskere, som har fisket mest og dermed også har den største indtjening, viser redegørelse.
Thomas Munk VeirumThomasMunk Veirum
Offentliggjort
Annonce
Annonce
Annonce
Tidligere på året fik Sermitsiaq.AG indsigt i en redegørelse om det kystnære torskefiskeri. Redegørelsen undersøgte blandt andet, hvilke licenserhavere der har modtaget erhvervsstøtte fra Fiskeriudviklingspuljen.
Det er fra den pulje, at de tre fremtrædende Siumut-politikere Karl Kristian Kruse, Nikkulaat Jeremiassen og Henrik Fleischer har fået støtte til køb af joller.
Redegørelsen konkluderer, at ud af de 25 licenser, der har indhandlet de største mængder i det kystnære torskefiskeri i 2018, har i alt 10 licenser modtaget erhvervsstøtte.
I alt var der 1255 licenser i torskefiskeriet i 2018. 25 licenser stod dog for 35 procent af det totale kvoteoptag i det kystnære torskefiskeri.
De fem licenser, der har indhandlet mest
De fem mest indhandlende licenser i torskefiskeriet i 2018 har i alt indhandlet for:
1: 5.355.477 kr.
2: 6.051.552 kr.
3: 2.658.487 kr.
4: 3.512.383 kr.
5: 3.172.383 kr.
Kilde: Redegørelse vedrørende udviklingen i det kystnære fiskeri efter torsk
Har fået 18,7 mio. kr. i støtte
Annonce
- De omtalte 10 modtagere af erhvervsstøtte, har i løbet af de sidste 10 år tilsammen modtaget støtte, i form af tilskud nye fartøjer eller ophugningsstøtte, på i alt 18,7 mio.kr.
- Derudover kan det tilføjes at 4 ud af 5, der har indhandlet de største mængder i 2018, er blandt modtagere af erhvervsstøtten på 18,7 mio.kr, står der i redegørelsen.
Støtten er gået til enten køb at nye fartøjer eller ophugning.
Redegørelsen er udarbejdet af Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og det understreges at ophugningsstøttereglerne blev ændret tilbage i 2014. Denne ændring betyder, at modtageren af ophukningsstøtte ikke skal forlade fiskeriet, når en båd bliver ophukket, men at tilskudet kan bruges til indkøb af nyt fartøj.