Erhvervsleder: Torsken er tilbage

Forude ligger et torskeeventyr. Det er noget, der vækker glæde i hele Syd- og Østgrønland, der hovedsaglig får glæde af den. Biologerne maner til besindighed og opfordrer til at vente lidt med at fiske den. Det skulle helst ikke gå som med krabberne. Alligevel gør Landsstyret, som de plejer. Forærer kvoter væk uden tanke for at fastsætte nogle klare kriterier og krav til dem, der er så heldige at få fisken gratis. Et sted blev kvoten tildelt dagen før valget til overgangsudvalgene. Tankevækkende. Ikke?

På vegne af Demokraterne fremsatte jeg i efteråret 2006 en forespørgselsdebat, der handlede om, hvad Landsstyret ville gøre for at sikre os alle et rimeligt udbytte af torskens tilbagevenden. Ville de gøre som de plejede og forære ressourcen væk eller ville de indføre betaling for kvoterne og opsætte kriterier, så kvotetildelingerne foregik på en ansvarsfuld og retfærdig måde. Kriterierne skal være klare. Ansøgeren skal være i stand til at opfiske kvoten og må ikke sælge den eller fungere som stråmand for andre. Demokraterne var på daværende tidspunkt forudseende og mente, at debatten var nødvendig for at etablere en national fiskeripolitik. Desværre var der ikke blandt andre vilje til planlægning.

Vi har nu set en særdeles tilfældig kvotefordeling uden at alle har kunnet være med i showet. Dette er i øvrigt blevet kritiseret kraftigt fra store dele af erhvervet og organisationerne. Lad os da for en gang skyld vise, at vi vil have en fiskeripolitik og ikke gøre som Landsstyret, der jo reelt ikke har en fiskeripolitik.

Demokraterne mener, at det er vigtigt, at vi nu seriøst tager stilling til, hvad vi vil med torsken. Der er stor tilbagegang i rejebestanden, hvorfor torsken i høj grad vil blive vigtig for det fremtidige fiskeri.

Efter Siumut på deres landsmøde i begyndelsen af året tog en principbeslutning om, at der fremover skal opkræves en ressourceafgift fra fiskeriet, er der i Landstinget kommet et stort flertal bestående af Demokraterne, IA og Siumut, der går ind for betaling.

Skal vi, som i gamle dage, etablere fabriksanlæg alle beboede steder, eller skal vi satse på større fiskeskibe, der kan forarbejde fisken ombord. Demokraterne mener helt klart det sidste, da kommercielt fiskeri fra større skibe sammenholdt med en ressourceafgift vil give det største afkast til både erhvervet og samfundet. Herudover vil de traditionelle problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft undgås. Samtidig vil vi sikre et produkt, der i forhold til kvalitet og hygiejne, vil være særdeles konkurrencedygtigt på verdensplan.

På erhvervsområdet sker der ufatteligt mange spændende ting. Det etablerede erhvervsliv er i vækst, mange miner er på vej, der efterforskes efter olie som aldrig før, et aluminiumsmelteværk har stor chance for at blive etableret. Dette kræver et hidtil uset stort antal personer, der kan arbejde. En arbejdskraft, der beviseligt ikke er nok af. Vi vil i høj grad være nødsaget til at hente arbejdskraft udefra. Demokraterne mener derfor, at torsken som udgangspunkt skal forarbejdes på skibene, hvor effektiviteten er højest.

Landets fiskeripolitik er sat på vågeblus. Landsstyret afventer på nøjagtig samme måde som Landstingets fiskeriudvalg. Vente, vente, vente indtil det er svært eller umuligt at ændre Landsstyrets hovsafiskeripolitik.

Demokraterne vil fortsat arbejde hårdt på, at vi får en fiskerpolitik, som befolkningen og erhvervet har fortjent.