Erhvervsleder: Hvad ved vi egentligt om produktiviteten i Grønland?

Produktiviteten i Grønland så ud til at være lavere end den danske! Der er ikke langt derfra og så til den næste sandhed. Det er arbejdsproduktiviteten, der er for lav?

Værditilvækst er det, der dækker borgernes indkomster eller det, der er tilbage til fordelinger på lønninger og andre indkomster, når man fra omsætningen i virksomheden fratrækker værdien af nødvendige materialer, varer og tjenesteydelser der medgår til fremstillingen.

Disse tal (BNP) de senere år bekræfter fortsat, at BNP pr beskæftiget er lavere i Grønland end i Danmark.

Gabet mellem tallene fra 2000 til 2003 blev faktisk forøget. I 2000 udgjorde det grønlandske BNP pr beskæftiget fortsat som i 1996 69% af det danske. I 2003 var tallet faldet til 66%.

Hagen ved tallene er, at den store hjemmestyresektor og de mange offentlige virksomheder indgår i beregningerne.

Derfor kunne det være spændende at se, hvordan det ser ud, når man sammenligner grønlandske virksomheder med danske indenfor samme branche og af samme størrelse med hensyn til beskæftigelsen.

En sådan undersøgelse er nu lavet for første gang på grundlag af en stikprøve bestående af 81 grønlandske virksomheder sammenlignet med en tilsvarende dansk vilkårligt valgt virksomhed.

Og i dette tilfælde er det væsentligst de landbaserede erhverv, der ses på. Om end det er nogle grovkornede data på omsætningen pr. beskæftiget, tegner der sig et mere nuanceret billede.

Overordnet set er omsætningen pr. beskæftiget i Danmark for alle virksomheder fortsat i perioden 2001 – 05 et sted mellem 25% og et år 39% højere end for de grønlandske.

Går man imidlertid ind og ser på virksomheder i enkeltbrancher tegner der sig i nogle tilfælde det billede, at danske virksomheder omsætter mindre pr. beskæftiget end grønlandske.

Brancherne maskinindustri, hotel og restaurationsvirksomhed, landtransport, pengeinstitutter og for et enkelt år i 2005 bygge og anlægssektoren antyder alle en større omsætning.

Problemerne i den slags sammenligninger er flere og spørgsmålet er, om man overhovedet kan slutte, at der er tale om en lavere arbejdsproduktivitet.

Men den totale produktivitet indeholder mere end arbejdsproduktivitet – den indeholder også kapital og dennes bidrag til den samlede produktivitet?

Vi kender ikke denne endnu, hvorfor det ikke kan udelukkes, at kapitalens bidrag er for lavt, fordi der investeres for lidt, og fordi der eksporteres for meget kapital ud af Grønland?

Sidstnævnte findes der endnu ikke ordentligt dokumenteret statistik på, om end selvstyrekommissionens pengestrømsanalyse fra 2002 antydede en betragtelig udstrømning på mindst ca. 650 mio. kr..

Hertil kommer spørgsmålet om man kan sammenligne ’pærer og æbler’. Forskellene m.h.t. geografiske betingelser, infrastruktur, transportomkostninger, den offentlige sektors størrelse og forskellige teknologier antyder alle, at man ikke kan.

Kan man sammenligne grønlandske virksomheder med et meget lille lokalt landsbymarked og danske virksomheder i større byer, hvor kundegrundlaget og aktionsradiussen er meget større?

Produktivitet er ikke kun et spørgsmål om det samlede udbud af varer og tjenester. Det er også et spørgsmål om efterspørgsel.

Vi ved, at det at etablere en virksomhed på det grønlandske hjemmemarked ofte viser sig vanskeligt, fordi stordriftsfordele ikke kan realiseres på grund af en for lav omsætning. Er det efterspørgslen pr. beskæftiget eller produktiviteten, der er for lav?

(Artiklen baserer sig på en større artikel i tidsskriftet Samfundsøkonomen, nr. 1, 2007 om Grønland og de nordatlantiske regionaløkonomier)