Erhvervsleder: ?Det er tilladt at tænke sig om
Det er med stor forundring, jeg læste Sermitsiaqs erhvervsleder den 12. januar 2007. Det er mig magtpåliggende at kortslutte den slags argumentationer, der lægges for dagen over for læserne, og som det skete med ikke mindre end ugens erhvervsleder.
Min forundring bliver ikke mindre hvad angår Sermitsiaqs sænkning af sit niveau for ellers udmærket tiltænkt og velfungerende spalteplads for en erhvervsleder. Jeg savner endnu at opdage, hvor denne erhvervsleder bidrager til et konstruktivt og fremadrettet bud på erhvervspolitik.
Med overskriften fattigdom og sammenbrud i bygderne går skribenten ganske enkelt for vidt i forsøget på at fremmane det aller sorteste menneskesyn, der næsten kan lægges for dagen og som hverken vores samfund eller medborgere fortjener.
Uden den mindste tøven eller anstændig forklaring lykkedes det skribenten at konkludere, at overgangen til kostægte priser for vand varme og el vil: » – medføre hårdere vold, incest, voldtægt, arbejdsløshed og ligegyldighed.«
Hvordan i alverden når man frem til den citerede konklusion at ensprisreform = vold, incest, voldtægt og ligegyldighed? Netop fra et parti, der ellers bryster sig med at der skal være en logisk sammenhæng i tingene.
På bygdebefolkningens vegne afkræver jeg derfor en undskyldning for så ringe en argumentationsform som denne erhvervsleder er udtryk for.
Må jeg så bare minde om, at et flertal i Landstinget vedtog en reform på ensprissystemet, og at et flertal i landstinget vedtog at afskaffe ensprissystemet til fordel for omallokering af samfundets ressourcer og for netop at gøre samfundet bedre økonomisk stillet til at klare de fremtidige samfundsopgaver.
Når folk flytter fra et sted til et andet, vælger jeg at tro, at dette sker for at skabe sig bedre livsbetingelser. En reform der i øvrigt viser at 76,4 procent af befolkningen bliver bedre stillet fra 1. januar 2007.
Det er fortsat tiltrængt med gennemtænkte planer for samfundets fortsatte udvikling. Kritik er til hver en tid velkommen frem for disse utilgivelige argumenter, der ikke er en politiker værdig. Vi må kræve et højere niveau for argumentation fra en landspolitiker, som tilmed optager et af parlamentets 31 agtværdige pladser og dermed burde have mulighed for bedre politisk indflydelse på verserende sager, end det, der forsøges udtrykt i ugens »erhvervsleder«