Erhvervsleder: Befolkningen er fortsat afhængig af fangst og fiskeri

Fiskeloven
Det, der i øjeblikket optager KNAPK og andre interessenter vedrørende fiskeriet, er det pågående arbejde i Fiskerikommissionen vedrørende forslaget til fiskeriloven. Arbejdet i kommissionen er planlagt til at være færdigt ved årsskiftet, og ifølge planen skal Landstinget til efteråret drøfte kommissionens forslag. Fiskeriloven er et meget vigtigt redskab, der i fremtidigt fiskeri gerne skal være en langtidsholdbar ramme om fiskeriets betingelser. Når arbejdet er færdigt, og Landstinget beslutter sig for den endelige reform af loven, håber KNAPK på, at der kommer en liberal lovgivning.

KNAPK mener, at der er et stærkt behov for at optimere fiskeriets betingelser, for eksempel ved at opdatere ESU´s bekendtgørelser, så de svarer til det faktiske behov, hvis fiskeriets muligheder skal udnyttes bedre.

Tilpasning
Vi håber, at fiskerierhvervet herefter fortsat kan strukturere sig i henhold til de omgivende betingelser, som vi ikke har indflydelse på, for eksempel stigende oliepriser, svingende valutakurser og udviklingen i verdensmarkedspriserne på fisk og lignende.

Fiskeriets betingelser er under stærk forandring netop på grund af, at platformen, hvor fiskeriet står, konstant forandrer sig. De ændrede betingelser, som vi fra KNAPK kan gøre noget ved, er især samspillet med forvaltningen, politikerne og andre interessenter samt at få befolkningens forståelse for de udfordringer, vi står overfor.

En af de store udfordringer er, at den politiske arena i dag ser olie og mineraler over det hele i Grønland. Vi er enige i, at vi skal optimere vort lands økonomi der, hvor vi kan hente kroner og ører til landskassen. Men selv om der er olie og mineraler, behøver vi ikke at likvidere fiskerierhvervet og bare smide det ud, efter at erhvervet har givet det grønlandske samfund et meget stort fremskridt i alle henseender. Samme politikere må være med til at sikre, at fiskeriet fortsat kan eksistere under rimelige vilkår for fiskerne. Vi tror på, at fiskeriet i fremtiden fortsat vil være et vigtigt delerhverv i Grønland, som må tilpasse sig omgivelserne, uanset om det er global opvarmning, der betyder, at nogle arter forsvinder, mens andre kommer til, eller ændrede økonomiske vilkår.

Det meste fiskeri bør tilpasses, så det får den nødvendige økonomiske force til at give et fornuftigt afkast uden for megen indblanding fra politisk side.

Landsstyrets politik er, at mange arbejdspladser skal overgå til olie- og andre råstofaktiviteter. Vi mener, at det godt kan lade sig gøre ved at importere arbejdskraft, samtidig med, at vi effektiviserer fiskerierhvervet.

Sundhed
Endelig mener vi, at den grønlandske befolkning i fremtiden altid vil have behov for alle slags grønlandske produkter som fisk og andre fangstdyr, hvis vi skal leve sundt.

Ergo appellerer KNAPK til politikerne om større forståelse for bedre betingelser for fiskeriet og fangererhvervet. Befolkningen i denne kolde og sommetider barske natur vil altid have behov for alle slags grønlandske produkter. Andre kulinariske specialiteter fra vor verden er inspirerende, men egner sig ikke i samme grad som vor madkultur i forhold til det barske klima, vi lever i.

Kort og godt håber KNAPK på, at der er politisk forståelse for, at vi i fællesskab løfter fremtidige udfordringer, når det gælder vort lands hovederhverv og befolkningens sundhed.

Sermitsiaq har i anledning af udnævnelsen af et nyt landsstyremedlem for finanser og udenrigsanliggender bedt en række erhvervsorganisationer om at formulere deres ønsker til en politik på området. Dette er indlæg nummer tre. Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) indledte serien i Sermitsiaq den 3. oktober, mens NUSUGA’s bidrag blev bragt den 10. oktober.