hvalrosfangst
Erfaren fanger druknet i kajak-ulykke
Det blev en tragisk oplevelse for en gruppe fangere fra Savissivik, da en erfaren fanger kæntrede med sin kajak og druknede for øjnene af sine fangstfæller under en hvalrosfangst ved iskanten
66-årige fanger Qillaq Suersaq fra Savissivik, der ligger syd for Qaanaaq, mistede livet i maj, efter han som så mange gange før var taget ud med sin kajak for at aflive en hvalros, som han og en gruppe fangere, herunder hans voksne søn, havde skudt og såret fra iskanten.
Det, der skulle have været ren rutine for de fire hundeslæder og fem fangere fra Savissivik, endte i en tragedie.
Læs: Kajakfanger forsøgt genoplivet ti kilometer fra land
De var taget på flere dages fangst i området ved Kap York og overnattede på deres hundeslæder, der var tildækket med telt. På tredjedagen måtte de se, at Qillaq Suersaq pludselige kæntrede med sin kajak af ukendte årsager i det øjeblik, han skulle til at harpunere en såret hvalros, der lå i vandoverfladen omkring 100 meter fra iskanten. Hvalrossen, der allerede var uskadeliggjort, var ikke til fare for Qillaq Suersaq - og var dermed ikke årsag til, at han kæntrede med sin kajak.
Læs hele historien og se, hvad der foregår af stort og småt i Qaasuitsup Kommunia. Ugeavisen Tamanut Avannaani kan du hente gratis her: