Ensomhed er et samfundsproblem

Ensomhed er er stor udfordring i samfundet, det viser tal fra telefonrådgivningen Tusaannga. Hvorfor er ensomheden blevet mere udbredt? Og hvad er konsekvenserne?

Arkivbillede/modelfoto.
Offentliggjort

En stor del af de personer, der ringer eller skriver til telefonrådgivningen Tusaannga, føler sig alene og isoleret.

- Når vi ser på de registreringer vi har fra henvendelserne i Tusaannga, er ensomhed den hyppigste henvendelsesårsag, siger Mette Lange-Nielsen, der er leder i Tusaannga.

I 2023 til skrivende stund udgør »ensomhed« foreløbigt cirka 21 procent af det samlede antal henvendelser. Sidste år udgjorde ensomhed 23 procent og i 2021 udgjorde ensomhed 21 procent af det samlede antal henvendelser.

Rådgiverne fra Tusaannga har gennemført cirka 12.000 samtaler siden åbningen i 2019.

Når borgere henvender sig, fordi de er ensomme, henvender de sig ofte også om andre emner. Her under problemer i parforhold og kærestesorger, psykiske problemer, selvmord og sorg, fortæller Mette Lange-Nielsen.

Tristhed

Psykolog Søren Chemnitz Frederiksen, der har en praksis i Nuuk, forklarer, at ensomhed er dels en oplevelse af sig selv socialt, men er også en følelse af tristhed og subjektivt ubehag ofte med et ønske om, at oplevelsen skal være anderledes.

- Jeg vil starte med at sige, at ensomhed i lige så høj grad som andre samfundsproblemer er en meget almenmenneskelig problematik. Samfundet har nok nærmere en forpligtelse overfor dets borgere til at skabe muligheder for støtte til ensomme, men vi har også indbyrdes mulighed for at støtte hinanden gennem ensomhed, siger Søren Chemnitz Frederiksen.

Læs hele artiklen i denne uges AG. Få adgang her:

Powered by Labrador CMS