hackerangreb

Engelske hospitaler meldes udsat for hackerangreb

Sundhedsmyndighederne arbejder på højtryk for at sikre, at systemer ikke bliver skadet af hackerangreb.

En række engelske hospitaler er formodentlig blevet udsat for et omfattende cyberangreb
En række engelske hospitaler er formodentlig blevet udsat for et omfattende cyberangreb.
Offentliggjort

En række hospitaler i England er blevet ramt af et hackerangreb. Det bekræfter den engelske afdeling af Storbritanniens sundhedsvæsen (NHS) over for avisen The Guardian.

Flere hospitaler rundt om i landet er tilsyneladende blevet ramt af simultane angreb mod it-systemerne.

Flere læger har beskrevet problemet på sociale medier. En af dem skriver:

- Vores hospital er nede. Vi får en besked, der siger, at vores computere nu er under deres (hackernes, red.) kontrol, og at vi skal betale et pengebeløb. Og nu er alt væk, lyder det ifølge The Guardian.

Hospitalet East and North Hertfordshire meddeler, at det er ramt.

- I dag, 12. maj, oplever forvaltningen store it-problemer, der menes at være forårsaget af cyberangreb, lyder det i en skriftlig udtalelse.

- Straks problemet blev opdaget, tog forvaltningen affære for at beskytte it-systemerne ved at lukke ned for dem. Det betyder også, at telefonsystemet ikke kan modtage opkald, skriver hospitalet.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS