Folkeskolen
Engelsk og dansk skal være lige
Mimi Karlsen (IA) forslår Inatsisartut, at engelsk og dansk skal sidestilles i folkeskolen
Antallet af timerne i engelsk og dansk i folkeskolen skal sidestilles, og det skal ske fra mellemtrinet (4.-7. klasse), mener Inatsisartut medlem Mimi Karlsen (IA), der har stillet et beslutningsforslag i Inatsisartut.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
- Vi er alle enige om, at vi skal sikre den bedste skoletid for vore elever og med det største udbytte. Med dette forslag ønsker jeg at skabe større sikkerhed for, at alle børn i Grønland uanset, hvor de bor, får det bedste udbytte. Med en god skolegang kan vi forberede vore børn på en bedre og mere sikker fremtid i en stadigt mere globaliseret verden. Derfor ønsker jeg samtidig at sætte fokus på og skabe mindstekrav til sprog undervisningen specifikt, foreslår Mimi Karlsen (IA).
Læs: Sprogforsker: Engelsk kan oversvømme grønlandsk
Engelsk er nødvendig
Mimi Karlsen mener, at ændringen skal træde i kraft pr. august 2020 og begrunder beslutningsforslaget med, at vi alle har en målsætning om, at vore børn skal være bedre til at snakke andre sprog.
- I den globaliserede verden har vi mere og mere brug for det engelske sprog, vore børn kan benytte sproget ved videreuddannelser, de kan benytte det til at følge med i alle begivenheder, og uden tvivl vil de bruge sproget som kommunikationssprog overfor samarbejdspartnere, og ikke mindst vil det være nødvendigt med at kunne flere sprog, hvis vi skal udvikle turismen og alle andre potentielle områder her i landet, skriver Mimi Karlsen i sit forslag.
Mimi Karlsen, som er udvalgsformand i Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udvalget siger, at det er foreslået, at engelsk skal erstatte dansk.
Læs: Naalakkersuisut vil gøre engelsk til første fremmedsprog i folkeskolen
Læs hele historien i ugens udgave af Sermitsiaq. Køb avisen her: