Endnu en gigantisk isflage er knækket

Endnu en gigantisk isflage er brækket løs i Grønland.

Arkivfoto, Polfoto.
Offentliggjort

Netop som en stor isflage er knækket af Petermann Gletsjeren - se herunder - er en endnu større flage af is brækket løs ved Jökel Bugt i Grønland.

Det skriver Politiken.

Isflagens areal er beregnet til 650 kvadratmeter, svarende nogenlunde til Singapores størrelse, eller Syddjurs, om man vil. Flagen kommer næppe til at udgøre nogen fare for skibstrafikken. Men hvis afbrækket ender med at åbne vejen for gletsjerne inde i den bagvedliggende Jökel Bugt, vil det betyde, at flere isbjerge fra indlandsisen bliver kælvet hurtigere ud i havet.

Det påpeger Andreas Peter Ahlstrøm, der er leder af Overvågningsprogrammet for Grønlands indlandsis og ansat på Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland :

- Det kan så få indflydelse på eventuelle stigninger i havniveauet. Men faktisk kan vi først sige noget afgørende om det efter et års tid.

Powered by Labrador CMS