En virkelig spændende tid

Vi begynder med et kig i direktørens kalender. Det er til at få sved på panden af. Eller roterende jetlag.

Mikael Thinghuus indledte et hæsblæsende 2019 i Grønland. Herefter gik turen til Norge, Chile og København. Så var det retur til Nuuk og derfra videre til Canada. Efter et ophold i Danmark blev kursen først sat mod Boston, siden Sverige og Kina.

Og så var der påske!

- Jeg vil meget gerne holde en lille påskeferie, skrev Mikael Thinghuus, da journalisten forsøgte at presse et interview ind.

Efter helligdagene fortsatte rejseriet: Først med en tur til Vietham og så via København tilbage til Nuuk, hvor interview-aftalen med AG kunne indfries, inden han skulle skynde sig videre til messe i Bruxelles og senere deltage i et salgsfremstød i Korea med en delegation anført af kronprins Frederik.

Men nu sidder vi altså her – i Royal Greenlands hovedkontor i Nuuk – med en aftale om, at vi skal tale om selvstyrets 10 års fødselsdag og RGs aktuelle formkurve, som i øvrigt er god: Regnskabet for 2018 viser en omsætning på 5,2 milliarder kroner og et overskud på 258 millioner kroner.

Mikael Thinghuus træder ind i lokalet og peger gennem glasvæggen ud mod receptionen, hvor der hænger et nyere oliemaleri af Aka Høegh, et studie i blåt med hav, himmel, isbjerge og en lillebitte RG-trawler i horisonten.

- Er det ikke fantastisk? Jeg er virkelig glad for det, siger han og sætter sig tilrette ved mødebordet med en svagt sitrende rastløshed i kroppen.

Vi er på forhånd blevet enige om, at der undervejs i samtalen også kan stilles mere personlige spørgsmål, men inden vi får os taget sammen til det, lægger han selv kortene på bordet: Han har taget på. Cirka fem kilo.

Mikael Thinghuus går meget sjældent på badevægten, men indicierne begyndte at hobe sig op, ikke mindst at han måtte gå et buksenummer op efter at have brugt samme størrelse, stort set siden han blev konfirmeret.

- Jeg er holdt op med at ryge for ni måneder siden, lyder hans simple forklaring. Royal Greenlands kampvægt er også vokset under hans direktørtid – fra letweltervægt til sværvægt. Der er ganske vist skåret en del fedt af koncernens sideben, særligt uden for landets grænser, men til gengæld er der skabt en langt kraftigere polstring og volumen andre steder. Det er lige før, man kan påstå, at det har været fede tider.

Lokale satsninger

Mikael Thinghuus tiltrådte som koncernchef tilbage i foråret 2011 – et par år efter selvstyrets indførelse og oven på en voldsom krise i selskabet. Der skulle laves en langsigtet strategi, der kunne bringe rejegiganten tilbage på ret køl.

Thinghuus og medarbejderne kom sammen godt fra start. Henover de efterfølgende år lykkedes det i forening at øge både omsætning og indtjening, og i den proces blev der skabt betydeligt flere lokale arbejdspladser.

Samtidig blev der iværksat en grønlandisering af sortimentet:

- Da jeg kom til Royal Greenland, var der faktisk ikke meget Greenland ved selskabet. Under en tredjedel af vores produkter kom heroppefra. Når vi rejste rundt med vores salgsmappe, var det især med rødspætter og panerede fiskepinde. Det har vi ændret fuldstændigt på. I dag er mappen fyldt med hellefisk, rejer, masser af krabber – og søpølser.

- Er selskabet dermed i mål med strategien?

- Uden at udtrykke det for dramatisk er det sådan, at hvis ting ikke vokser, er de ved at dø. Derfor ser vi hele tiden på nye muligheder.

- Hvorfor rejste du egentlig til Chile tidligere på året?

- Vi satser altid på at have et antal bolde i luften, og der findes krabbearter ved Sydpolen, altså i nærheden af Chile, som passer perfekt i vores sortiment. Men vi er stadig på et indledende stadie i forhold til de planer.

- Vi kigger også i andre retninger. Blandt andet mod søpindsvin, vi har også gang i forsøg med tang, og vi arbejder på at udvikle biprodukter. Op mod 60 procent af fisken udnyttes ikke i dag. Det drejer sig blandt andet om smagsstoffer og farvestoffer.

Milliard-målet

56-årige Mikael Thinghuus har stået ved RG-roret i over otte år, hvilket nærmer sig rekord på en post, hvor sædet historisk set altid har været ulmende eller direkte i flammer. Mange har en mening om landets lyserøde kronjuvel, ikke mindst politikerne, så det kræver overblik og et sort bælte i diplomati at navigere i krydsfeltet mellem rendyrket, international kommercialisme og et grundfæstet, lokalt samfundsansvar.

- Bliver du aldrig træt af jobbet?

- Nej, men der har været tidspunkter, hvor jeg har været nødt til at tænke over min fremtid. Det er ingen hemmelighed, at der har været stærke bevægelser for at indføre et fødestedskriterie for mig, svarer han lettere ironisk med henvisning til tidligere politiske udmeldinger om, at RG-topchefen SKAL have bopæl i Grønland.

- Men i denne tid er der så meget at glæde sig over. 2018 var et virkeligt spændende år for os. På forhånd var vi meget nervøse for, hvordan tingene ville udvikle sig, men det er gået over forventning på mange alle plan i koncernen. Og der sker hele tiden nye ting. For eksempel har vi fået etableret et kontor i Boston – USA´s
fiskerihovedstad. Og i Kina omsatte vi for 940 millioner. Så nu må næste mål være at runde milliarden, tilføjer han.

Selvstyret var kun to år gammelt, da Mikael Thinghuus blev ansat i Royal Greenland. Han kom fra en stilling som direktør for ID-Design, en af Danmarks største møbelkæder. Før det var han viceadministrerende direktør i det internationale skofirma Ecco.

- Hvad mener du om de forandringer, der er sket i Grønland i de år, du har fulgt med i udviklingen?

- Det må ikke komme til at lyde forkert, men set fra min stol er der næsten sket mere med Royal Greenland end med selve Grønland i perioden, svarer han og sætter nogle tal på selskabets bedrifter:

- Vi er gået fra 793 fuldtidsansatte i Grønland, da jeg startede, og til 1.481 sidste år. Altså tæt på en fordobling.

- Kritikerne mener alligevel, at det grønlandske samfund får for lidt ud af fiskene og rejerne, fordi en del af værdiskabelsen sker uden for landets grænser. Hvad mener du om det?

- Royal Greenland er 100 procent ejet af selvstyret. Alle vores indtægter føres tilbage til landskassen. Men vi kommer ikke uden om, at det er nødvendigt at foretage en del af forarbejdningen tæt på vores salgsmarkeder. Det handler om holdbarhed, men også om arbejdskraft. Den arbejdskraft, det kræver at banke kød ud ad krabbeben eller med at skære sushi-toppings af hellefiskefriller, er ikke til stede i Grønland i dag. Hvis opgaven skulle udføres på lokale fabrikker, ville det kræve hundredvis af ansatte og dermed også nye boliger og skoler. Allerede i dag har vi som bekendt visse problemer med at skaffe nok fabriksansatte.

Kan betale en lufthavn

Da denne samtale finder sted, har Mikael Thinghuus netop overstået årets generalforsamling. Her talte han om også om den præstation, han er allermest stolt af i sin direktørtid: At det er lykkedes at sætte en ny kurs, så RG i dag fortrinsvis fokuserer på fiskeri i Nordatlanten i stedet for at lægge store kræfter i at være mellemhandlere af »andres« fisk.

Forsamlingen, heri blandt Kim Kielsen, fik oplyst, at det samlede bidrag til samfundet i 2018 landede på cirka 2,3 milliarder kroner, inklusiv de ansattes skatteindbetalinger. Fra talerstolen fremhævede Thinghuus, at beløbet svarer til, hvad det koster at opføre en ny lufthavn.

Pengene gør i sagens natur ikke kun gavn i landskassen, men også i hundredvis af grønlandske hjem.

- Det blødere vinkel på vores forretning er, at når Royal Greenland har succes, har det direkte afsmitning på samfundet. Vores mange nye ansatte har fået noget at stå op for. Dermed er de også blevet gode rollemodeller, både i hjemmet og lokalsamfundet. Det er en udvikling, der kan være med til at reducere de sociale problemer, forklarer Mikael Thinghuus.

- Indimellem påpeges det, at RG kan tjene langt flere penge ved at være benhård kommerciel?

- Hvis Grønland vil tjene flest mulige penge på fiskeriet, kan det klares ved at hyre islandske fabriks-trawlere til at gøre arbejdet. Den slags metoder minder om dem, man har brugt i de arabiske oliestater, hvor kun nogle få promiller er blevet styrtende rige. Men det er jo ikke en forsvarlig måde at opbygge et samfund, siger Thinghuus og tilføjer om Royal Greenlands 37 fabrikker på kysten:

- Nationaløkonomisk kan man sætte spørgsmålstegn ved det smarte i, at bosteder og dermed også vores fabrikker ligger så spredte. Men jeg mener, det er en helt legitim, politisk målsætning at bibeholde 60-70 forskellige steder. Politikere skal ikke kun tænke på penge, men på befolkningens lykke. Fra Royal Greenlands side vælger vi at betragte situationen som en fordel. Hvis det lokale fiskeri er veldrevet, kan man få en utrolig høj kvalitet ud af det. Det er jollefiskeriet et eksempel på. Nogle forestiller sig, at kuttere leverer bedre produkter, fordi de har større kapacitet til at ise fisken ned. Men jollerne leverer den helt friske vare.

Vildt glad for mad

Mikael Thinghuus kaster et blik på uret. Der er ikke meget mere tid til snak. Når man er »rejsende i rejer«, skal der gøres klar til næste afgang. Dagen efter går det via lufthavnen til Kastrup, og om næste hjørne venter Belgien.

- Bliver du aldrig træt af al rejseriet?

- Nu har det været et tætpakket program i år, normalt er jeg bedre til at få kabalen til at gå op. Men jeg har mine rejse-rutiner. Jeg forsøger at dyrke motion undervejs og undgår nogle af de lange middage om aftenen. Og så prøver jeg at planlægge mig ud af jetlag – så vidt det er muligt.

- Modsat passer det også godt til mit temperament at være på farten. Jeg er ikke så vild med at sidde på et kontor dagen lang og lave papirarbejde. Objektivt set er det jo også smadder spændende at være ude i marken og hjælpe til med at få tingene til at lykkes, svarer Mikael Thinghuus, som – apropos de fem ekstra kilo - afslutningsvis bliver bedt om at svare på, hvad der er hans livret:

Han lyser op i et smil.

- Jeg er simpelt hen så glad for mad, så det kan jeg ikke svare helt entydigt på. Men det er nok at komme til en middag med store fiskefade, hvor der er hummer, krabber, rejer, jomfruhumer, østers og snegle. Hele moletjavsen. Det ligger virkelig højt på min liste. Og det siger jeg ikke kun fordi, jeg er ansat her, tilføjer han.

Få adgang til jubilæumsavisen her