En uddannelse der gør en forskel for samfundet

I år fejrer Perorsaanermik Ilinniarfik (Socialpædagogisk Seminarium - PI/SPS) sit 30-års jubilæum. 

Gennem alle årene har skolen haft et klart fokus på at forsyne hele landet med kvalificeret pædagogisk personale. 

– Det arbejde fortsætter vi med at udvikle og styrke, så vi kan imødekomme samfundets behov, både i dag og i fremtiden, siger forstander Ulunnguaq Markussen.

Stigning i antallet af ansøgere

PI/SPS har ca. 300 aktive studerende om året fordelt på to afdelinger: Hovedafdelingen i Ilulissat og afdelingen i Nuuk. Samlet set er der 55 ansatte, der arbejder tæt sammen i én organisation med det fælles mål at forsyne landet med dygtigt og engageret personale til pædagogiske institutioner samt rådgivere inden for det sociale arbejde. 

For tiden går det rigtig godt. Skolen oplever stigende interesse for deres uddannelser – både fra personer der ønsker at starte en uddannelse på PI/SPS, og fra institutioner, der ønsker at opkvalificere deres medarbejderes kompetencer i samarbejde med PI/SPS.

– Antallet af ansøgninger er steget fra omkring 400 til 500-600 de seneste to år. Det er en positiv udvikling, som i høj grad skyldes vores målrettede og vedvarende indsats for at synliggøre PI/SPS og vores uddannelser. Vi har intensiveret vores tilstedeværelse på sociale medier og gennem reklamer på KNR. Denne form for synlighed har haft stor betydning og viser, at når vi sætter fokus og arbejder strategisk med rekruttering, så kan det mærkes på ansøgningstallene, siger Ulunnguaq Markussen, der kom til som forstander i oktober 2023.

Flere mænd søger ind 

Skolen valgte i 2024 efter en tæt kontakt til dag- og døgninstitutioner at sætte særligt fokus på at tiltrække flere mænd til pædagogfaget, fordi man ønskede at begge køn var repræsenteret i pædagogfagene, hvilket også er lykkedes. I dag er antallet af mandlige ansøgere fordoblet, samtidig med at skolen har oplevet et rekordhøjt samlet ansøgertal.

– Det viser os, at målrettet indsats virker – og det giver os både energi og motivation til at fortsætte. Vi er her nemlig for at imødekomme samfundets behov. Vi arbejder fortsat målrettet for at tiltrække flere mandlige studerende, da vi ved, at mangfoldighed styrker fagligheden, siger Ulunnguaq Markussen.

Spiller afgørende rolle i samfundet

Ifølge forstanderen findes behovet for pædagogisk personale i hele Grønland, både i de større byer og i de mindre bygder. – Pædagogisk personale spiller en central rolle i at opbygge, styrke og udvikle det fundament, som vores samfund hviler på, og spiller en afgørende rolle i hverdagen for rigtig mange mennesker, uanset alder eller livssituation.

– De arbejder med børn og unge i daginstitutioner og skoler, men også med voksne, ældre og personer med handicap eller særlige behov på bosteder og aktivitets- og behandlingscentre. På den måde er pædagogisk personale med til at gøre hverdagen tryggere og mere meningsfuld uanset hvor i landet man bor. Deres indsats gør en stor forskel – ikke kun for den enkelte, men for hele lokalsamfundet.

 – Her er det vigtigt at understrege, at der er et stort behov for faglært personale i hele landet, og mangel på uddannede pædagoger påvirker serviceniveauet for os alle. Selvom vi modtager mange ansøgninger, er antallet af studiepladser begrænset – især på grund af kollegie- og praktikpladser i Ilulissat, hvor de fleste studerende foretrækker at tage deres praktik, siger Ulunnguaq Markussen.

Mulighed for fjernundervisning

PI/SPS oplever desværre også et højt frafald blandt de studerende, ofte på grund af hjemve og savn af familie, eller fordi nogle ikke har mulighed for at forlade deres forpligtelser derhjemme. Desuden viser en rapport fra 2022, at mange af de tidligere studerende bliver boende der, hvor de har gennemført deres uddannelse.

 – For at imødekomme disse udfordringer arbejder vi på at gøre vores uddannelser mere fleksible og tilgængelige, så alle i Grønland – uanset bopæl – får lige adgang. Vi har derfor etableret en intern arbejdsgruppe bestående af undervisere, ledelse og IT-medarbejdere, som undersøger didaktik, undervisningsformer og tekniske løsninger. Gruppen har besøgt institutioner i Danmark og Island for at hente inspiration til fjernundervisning, fortæller Ulunnguaq Markussen og fortsætter:

 – Vi arbejder for at sikre, at kvaliteten af uddannelserne skal fastholdes, selvom undervisningsformen ændres. Derfor afprøver vi fjernundervisning i modulbaserede forløb i en eksperimenterende fase, hvor vi lærer og justerer undervejs. Vores studerende har vist stort engagement, forståelse og tålmodighed i denne proces, hvilket vi sætter stor pris på.

Målet er ifølge forstanderen at introducere den første fjernuddannelse i 2026, med muligvis enkelte fysiske møder. – Visionen er at uddanne flere pædagogiske medarbejdere i hele Grønland, samtidig med at vi fastholder den høje kvalitet i uddannelserne. Fjernundervisning skal bidrage til at overkomme de geografiske udfordringer og styrke det lokale faglige fundament.

 Fordele ved fjernundervisning

Fjernundervisning har mange fordele. De studerende behøver ikke flytte til en anden by og kan derfor blive hos deres familie og vante omgivelser, hvilket gør det muligt at uddanne flere uden at være begrænset af kollegiekapacitet.

– Det giver fleksibilitet og gør det lettere at balancere uddannelse med arbejde og familieliv. Derudover styrker det lokalsamfundene, når flere kan tage en uddannelse uden at flytte væk.

Der er dog også udfordringer, erkender Ulunnguaq Markussen. 

– Ustabil internetadgang i nogle byer og bygder kan være en barriere, og fjernundervisning kan begrænse de sociale relationer og det faglige fællesskab, hvilket kan føre til lavere motivation. Underviserne skal også tænke i nye baner og kan møde didaktiske og pædagogiske udfordringer. Derudover kan lettere adgang til uddannelse betyde, at flere unge vælger at flytte til større byer efter endt uddannelse, da det er nemmere at få bolig som faglært.

 Vores mål med fjernundervisning er ikke kun at fastholde flere studerende, men primært at sikre, at hele landet får adgang til pædagogisk viden og faglært personale, så viden ikke bliver centreret i bestemte større byer, men spredes bredt ud til alle dele af Grønland.

 Arktisk pædagogik

PI/SPS har også igangsat et projekt, der skal styrke fastholdelsen af de studerende. Målet er at gøre uddannelserne mere relevante i en grønlandsk kontekst.

 – Vi tror på, at hvis vores studerende kan spejle sig i læringsmålene og opleve, at undervisningen er relevant og meningsfuld, vil flere vælge at blive og færdiggøre deres uddannelse. Projektet har til formål at udvikle og styrke læringsmiljøer, der inddrager og anerkender viden, traditioner, kultur, sprog, værdier og erfaringer fra Arktis og det grønlandske samfund.

Arbejdsgruppen for Arktisk Pædagogik skal holde et oplæg i forbindelse med Socialt Topmøde III, som PI/SPS arrangerer i samarbejde med Ilisimatusarfik i anledning af 30-års jubilæet. Arrangementet finder sted den 8.-9. oktober på PI/SPS i Ilulissat.

 – Vi kan allerede nu konstatere stor interesse for seminaret, og vi har modtaget omkring 40 abstracts, som vil bidrage med mange spændende og relevante oplæg om faglig praksis og social- samt socialpædagogisk forskning. Emner som børn og unge, anbringelse, hjemløshed, ældreområdet og handicap bliver nogle af de centrale fokuspunkter på topmødet, siger Ulunnguaq Markussen.