satellit-station

En særlig gruppe kinesiske turister

De kinesiske myndigheder går ofte stille med dørene i udlandet, mens de mere åbent fortæller om deres planer på hjemmebane. Det viser historien om lanceringen af en satellitstation, som fandt sted i Kangerlussuaq.

Offentliggjort

I maj besøgte en gruppe på omkring 100 kinesiske turister Kangerlussuaq og tog derefter ud på et krydstogt på en uges varighed.

Der var dog ikke tale om helt nogle helt almindelige turister. De skulle nemlig overvære en ceremoni, hvor samarbejdet omkring en etableringen af en kinesisk satellit-modtagestation i Nuuk blev lanceret.

Stilhed i Grønland
Hele begivenheden forløb ganske upåagtet i Grønland. Først da AG i oktober kunne fortælle om den, kom den til offentlighedens kendskab. I Kina blev den derimod omtalt allerede umiddelbart efter lanceringen, fortæller bloggeren Jichang Lulu.

Han vurderer, at det netop var hele pointen med at invitere disse ‘turister’ med til lanceringen. Der var nemlig efter alt at dømme tale om højtstående kinesiske forretningsfolk. I gruppen finder vi desuden en af pionererne bag det kinesiske GPS-system Beidou, Zhao Yaosheng, der har en baggrund i militæret. Ligeledes var en kontreadmiral, Chen Yan tilstede.

- Krydstogt-ceremoni-ekspeditionen gjorde det dermed muligt at kommunikere om base-stationen og andre aktiviteter til et udvalgt kinesisk publikum samt igennem kinesiske medier at blive præsenteret som en officielt bilateral begivenhed, samtidig med at den grønlandske offentlighed og dens valgte repræsentanter forblev uvidende om projektets eksistens, skriver Jichang Lulu i sin blog.

Vil undgå kritiske stemmer
I hans øjne handler det for de kinesiske myndigheder om, så vidt muligt at undgå kritiske og bekymrede stemmer i Grønland og Danmark, når de lancerer deres projekter i Arktis. Samtidig gør han opmærksom på, at Kina ikke nødvendigvis har så meget at skjule, men at et-parti-staten er meget opmærksom på, at kontrollere informationsstrømmen.

- Rent faktisk er der ikke noget unævnelig dystert over aspekter af Kinas polare interesser som udvindingen af råstoffer eller dets “dual-use” satellit navigations system, står der i bloggen.

Han advarer dog de grønlandske politikere mod at overtage den kinesiske lukkethed blot for at please Kommunistpartiet.

LÆS MERE OM SAGEN:
Satellitstation kan være del af kinesisk GPS-system
Nyt kinesisk satellitprojekt kører under radaren
Kontreadmiral advarer mod spionage

Powered by Labrador CMS