En lang kamp for ligestilling
Den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. Den politiske frontfigur Asii Chemnitz Narup ser tilbage på nedslag af ændringer, der er sket i ligestillingens tegn gennem hendes 68 år lange liv.
Asii Chemnitz Narup er født i 1954 i Nuuk. Det var året efter Danmark fik sin nye grundlov og Grønland blev dansk amt. G-50 kommission, der skulle give anvisninger på, hvordan det grønlandske samfund skulle få samme levestandard som i Danmark, var i fuld sving med at skrive sin betænkning.
Det skriver avisen AG.
Kvindernes uddannelsesmuligheder var ringe, og kvindeorganisationen Arnat Peqatigiiffiat ser for første gang dagens lys. Det var mest mændene, der blev stemt ind til landsrådet og det var også dem, der havde de fleste høje stillinger.
Det var i den virkeligheds-ramme, Asii Chemnitz Narup lærte verden at kende.
- Jeg er opvokset blandt mange kvinder. Min Ningiu (bedstemor, red.) var den eneste kvindelige medlem i G-50 kommissionen, fortæller Asii Chemnitz Narup, der kommer fra en familie med samfundsengagement.
Selv har hun været i politik i mere end 20 år - som græsrod, Inatsisartutmedlem og Naalakkersuisoq. Asii Chemnitz Narup vil formentlig være kendt af de fleste var sin mangeårige borgmesterpost i Sermersooq Kommune, som hun bestred i perioden 2009 til 2019. I dag sidder hun i Inatsisartut for partiet IA.
Da Asii var ung, så hun sin Ningiu kæmpe om ligestilling mellem mænd og kvinder i samfundet.
- Jeg har altid hørt fra min Ningiu, at kvinder skal uddanne sig, så de kan klare sig økonomisk uden at skulle være afhængig af manden.
Asii blev færdiguddannet som socialrådgiver i Danmark i 1981 og kom hjem til Grønland året efter. Hun er medstifter og bestyrelsesformand af kvindegruppen Nuummi Arnat Suleqatigiit og startede debatten om vold mod kvinder for at aftabuisere emnet i samfundet. Nuummi Arnat Suleqatigiit åbnede det første kvindekrisecenter i Nuuk.
- Debatten om vold mod kvinder var heftig og sensationel, fordi den berørte rigtig mange familier, som levede under dårlige forhold. Det var på tide at sige noget og ikke bare kigge den anden vej, siger hun.
Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: