En gang til: EU's jobkabale vil ikke gå op

Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, og de øvrige EU-ledere havde taget turen til Bruxelles med det erklærede mål at sætte navne på et par kommende EU-topfolk, kom de først på natten til torsdag ud fra mødelokalet stadig uden navne.

Thornings navn som mulig ny EU-præsident var efter mødet lige så stærkt et rygte og hendes egen afvisning lige så håndfast som før.

Men faktisk forlyder det, at de 28 stats- og regeringschefer stort set ikke nævnte navne, mens de sad samlet omkring bordet.

Bortset fra navnet Federica Mogherini.

Ifølge den frembrusende italienske premierminister, Matteo Renzi, er hans 41-årige udenrigsminister med bare fire måneders ministererfaring en del af EU's løsning. Hende vil han have som EU's udenrigschef.

Men for den altid direkte litauiske præsident, Dalia Grybauskaite, er samme Mogherini en rød klud. Ikke mindst efter at hun lige har været en tur i Moskva og mødt Grybauskaites ærkefjende præsident Putin. Og derfor er hun helt uacceptabel som udenrigschef.

- Jeg vil støtte en person med udenrigspolitisk erfaring og en person, der er neutral og som i det mindste kan spejle alle holdninger i alle medlemslandene til konflikten mellem Rusland og Ukraine. Og jeg vil ikke støtte en person, der er pro-Kreml, sagde Grybauskaite på vej ind til topmødet.

Ifølge diplomatiske kilder kunne man nok have føjet Renzi og presset nomineringen af Mogherini igennem på topmødet.

Men det ville have givet knubs og vrede baltere og østeuropæere.

Mange af de andre ledere - med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i spidsen - vil hellere have en pakkeløsning.

Posten som udenrigschef, posten som EU-præsident og i nogen grad posten som ny, fast formand for eurogruppen hænger sammen.

Ikke at der er noget formelt bånd mellem, hvem der får hvilke job. Men alle ved, at hvis hele kabalen skal gå op, må der være balance i tingene.

Balance mellem de politiske partier, balance mellem øst og vest og nord og syd, balance mellem gamle og nye medlemslande og balance mellem kønnene.

Nogle lande har også forsøgt at skabe en forbindelse mellem fordelingen af de absolutte topposter og fordelingen af de mere eller mindre magtfulde porteføljer i EU-Kommissionen. Til stor utilfredshed for den kommende kommissionsformand, Jean-Claude Juncker.

Onsdagens topmøde bragte ingen entydige svar.

Men ved at udskyde beslutningen om jobkabalen til 30. august får Juncker frie hænder til selv at sætte sit hold. Bortset altså fra, at han stadig må vente til efter 30. august med at få alt i hak, fordi udenrigschefen er en hybridstilling, der både skal indstilles af Det Europæiske Råd og tæller som sit lands EU-kommissær.

Topmødet synes at være enedes om, at i hvert fald udenrigschefen skal komme fra den socialistisk-socialdemokratiske gruppe PES - den ene af de to store europæiske partigrupper.

Nogle kilder tæt på mødet fornemmer, at der indirekte ligger en aftale om, at Mogherini får dét job. Men ikke noget om, hvem der skal være EU-præsident.

Nu har lederne givet sig selv seks ekstra uger til at tænke, sondere og prøve at bakse et kompromis på plads.