En formiddag i Frelsens Hæri
Præsteparret Maria og Martin Mader styrer med hjertevarme og godt humør Williams cafe, hvor det summer af liv.
Martin Mader er i gang med at servere franskbrødsmadder og rugbrødsmadder for de godt 30 udsatte borgere, der er dukket op en tirsdag til Frelsens Hæris cafe, Williams cafe. De kan også vælge mellem cornflakes, havregryn eller yoghurt, og så er der kaffe i kanderne, som de gør alt for ikke løbe tør for.
Det skriver avisen AG.
- Vi brander os selv som en morgenmadscafe. Det er det, vi gerne vil være, siger Maria Mader.
Hun er en åben og varm kvinde, der er gravid med parrets andet barn. De har i forvejen en datter på tre år. Hun går ind i folk med træsko på. Der er ingen barriere, der holder hende tilbage.
Maria og Martin på henholdsvis 33 og 37 år har været daglige ledere for Frelsens Hæri siden august sidste år. De er begge uddannet præster, mens Martin også er uddannet pædagog.
I den korte tid, parret har været i Nuuk, har Maria lært sig så meget grønlandsk, at hun kan kommunikere en smule med gæsterne af huset, som de ynder at kalde dem.
- Det synes vi lyder rarere og bedre, end at sige brugere eller borgere. Det giver noget værdighed. Som bruger gør man, som man har lyst til, som gæst er man inviteret ind. Ordet bruger siger jo heller ikke meget. Jeg er også bruger af huset, siger ægteparret Mader.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: