Odense
En debateftermiddag med temaet Grønlandsk Mangfoldighed
Arrangementet i Nordatlantisk Hus i Odense var kommet i stand i et samarbejde mellem Det Grønlandske Hus og informationscenteret Psyk Info i Odense
Kommunikation, fordomme, anderledeshed, værdier, kultur, åbenhed, ydmyghed, identitet, humor var nogle af ordene, som onsdag eftermiddag i Nordatlantisk Hus i Odense var oppe at vende i forbindelse med en debat, hvor seks paneldeltagere, som havde det til fælles, at de både har boet i Grønland og i Danmark, forsøgte at gøre de mange fremmødte en lille smule klogere på, hvad det vil sige at være grønlænder.
Debatmødet var arrangeret for fagfolk. Det vil sige personer, som i det daglige ofte arbejder med personer fra Grønland på en eller anden måde. For eksempel lærere og socialrådgivere. Cirka 60 personer var mødt op.
Panelet
- Vivi Edwardsen forhenværende jordemoder
- Rikke Lundblad projektansat i Det Grønlandske Hus
- Helga Maqé Nielsen forhenværende seminarielærer
- Ivalu Møller-Egede socialrådgiver
- Rasmus Larsen politiassistent
- Hans Peter Mønsted psykologistuderende
Gorm Vold var ordstyrer.
Foreningen Grønlandske Børns tre film
Paneldiskussionen tog udgangspunkt i tre film om kulturforskelle, som Foreningen Grønlandske Børn har fået produceret og som ligger frit tilgængeligt på foreningens hjemmeside.
- Film 1: Forståelse, nysgerrighed og fordomme
- Film 2: Mødet med Danmark
- Film 3: Fordi fremtiden tilhører børnene.
Debatten
Der blev taget hul på mange af de store emner, som præger den grønlandsk danske debat. Her blot et par enkelte eksempler på noget af det, som blev sagt undervejs. Det gik igen og igen fra flere af paneldeltagerne, at de med deres grønlandske baggrunde ofte bliver mødt med fordomme.
Både de mere uskyldige og måske morsomme, men også de mere alvorlige, som kan gøre ondt. Ikke overraskende var der bred enighed om, at det er meget nemmere at være grønlænder i Danmark, når det danske sprog er på plads.
Flere fortalte dog, at selv om sproget er på plads, er der stadigvæk kulturforskelle, der gør, at man kan føle sig anderledes. På den anden side, skal man også passe på med at gå ind i en eller anden offerrolle, som det blev udtrykt.
Gode og dårlige historier
Det er tit de dårlige historier, der tager overskrifterne i medierne. Derfor var der i panelet flere, der slog fast, at det meget væsentligt, at de gode historier også bliver fortalt.
Begge dele hører med. Flere af paneldeltagerne har både en grønlandsk og en dansk forældre. Som så ofte før: ”I Grønland er jeg dansk og i Danmark er jeg grønlænder”. Der er noget om, at man måske skal være væk hjemmefra i en periode for at finde sin egen identitet, som det blev sagt.
Giv tid og lyt
Og ikke mindst prøv at høre efter, hvad der bliver sagt, så kan det hele gå meget nemmere, nar man taler sammen. Man skal huske, at der ikke findes dumme spørgsmål, kun dumme svar, som der blev sagt.
De mange interesserede, som overværede paneldebatten, var efter de to timer nok blevet en lille smule klogere på, hvad det er for nogle forskelligheder, som man som grønlænder kæmper med i Danmark og ikke mindst blevet lidt klogere på grønlandsk tankegang og grønlandsk kultur.
Mangfoldighed er en gave
Else Kirk fra Psyk Info rundede efter et par spændende timer temaeftermiddagen af med at slå til lyd for, at man i Danmark skal blive bedre til at tage imod alle forskellighederne, idet mangfoldighed er en stor gave.
- Personligt er jeg af den opfattelse, at Danmark aldrig har været så spændende, som Danmark er i dag, hvor så mange forskellige kulturer, skal forsøge at finde ud af tingene sammen sagde Else Kirk blandt andet.
Se to billeder under denne tekst