En ambassadør og forkæmper for Grønlands Retsvæsen

Det var med stor sorg, at vi i Grønlands Politi i mandags modtog meddelelsen om Søren Søndergård Hansens alt for tidlige død.

Vi har, sammen med en lang række af vores kolleger, begge gennem en lang årrække haft lejlighed til at arbejde sammen med Søren om såvel de konkrete sager, der af politi og anklagemyndighed blev ført for retten, som omkring generelle og tværgående problemstillinger for justitsområdet i Grønland.

Søren forestod endvidere arbejdet med den ændring af landsrettens rolle i retsvæsenet , der med den nye retsplejelov fra 2010 gav landsretten en mere tydelig rolle som uafhængig appelinstans for de sager, der er blevet ført for en kredsret eller for Retten i Grønland.

Der er ikke nogen, der har haft lejlighed for at arbejde sammen med Søren, eller som har mødt i en retssag, hvor Søren var retsformand, som på noget tidspunkt har kunnet være i tvivl om, at Søren varetog sit hverv som landsdommer ud fra et dybfølt og oprigtigt ønske om at udvikle retsvæsenet til Grønlands bedste, og at Søren altid havde såvel retssikkerheden og et menneskeligt hensyn til de der blev impliceret i en kriminalsag for øje.

Sørens mangeårige arbejde i forbindelse med bl.a. den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning og med udvikling og formulering af retspraksis om fortolkningen af den lovgivning, der er gældende i Grønland, gør at man i dag og i lang tid fremover vil kunne se Sørens fingeraftryk på den gældende retstilstand og på indretningen af retsvæsenet.

Bl.a. Sørens tilgang til retsvæsenet, hans store juridiske ekspertise og hans væremåde som menneske har præget en hel generation af politifolk, idet Søren gennem mange år har undervist på Politiskolen. Også her vil han blive savnet.

De af os der med mellemrum også havde mulighed for at mødes med Søren ved andre lejligheder, f.eks. i mere selskabelige former ved fælles venner, vil også huske Søren som et menneske med humor og varme, og for mange gode samtaler.

I Grønlands Politi går vores tanker særligt til Sørens familie, der har mistet en kærlig og elsket ægtemand og far.

Æret være Sørens minde.