Ekspert om Macrons besøg: Et strategisk modbillede til Trump

Den franske præsident Emmanuel Macron var iklædt fornuftige sko og en sort parka, da han landede i Nuuk lørdag formiddag, og som det første gik over til hegnet og hilste på nogle af de fremmødte borgere. 

Senere slentrede han ned i Kolonihavnen side om side med formand for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen, mens de hilste på folk til højre og venstre. 

Strategisk signal 

En præsident i øjenhøjde med befolkningen, og et meget klart strategisk signal til USA, vurderer Jørn Boisen, der er lektor og ph.d. ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet.

Forud for besøget kaldte Jørn Boisen Macrons stil ”for en blød modvægt til den hårde amerikanske dominans.”. Og her efter besøget, er eksperten ikke i tvivl om, at præsidentens seks timer i Grønland var iscenesat som et strategisk modbillede til den amerikanske præsidents adfærd.

– Det lå i kortene, at Macron ville erklære sin støtte til Grønlands territoriale integritet og Danmarks suverænitet, især som en reaktion på Trumps aggressive udtalelser om annektering og overtagelse af Grønland. 

- Derfor var selve besøget “på invitation” fra Jens-Frederik Nielsen og Mette Frederiksen også helt i tråd med diplomatiske normer, et stærkt signal om samarbejde og respekt for nordatlantiske relationer - og en tydelig kontrast til J. D. Vances besøg, siger Jørn Boisen, der mener, at det var forventeligt, at Macron som repræsentant for EU ønskede at vise flaget og minde om, at Grønland også er en del af EU’s interessesfære. 

Overraskende skarp tone 

Ifølge Jørn Boisen var besøget ved gletsjeren Qamanaarsuup Sermia ved foden af Nunatarsuaq og omtalen af klima, energi og råstoffer en måde at fremhæve de grønne temaer, der er vigtige for både EU og Grønland. 

– Besøget blev iscenesat som et strategisk modbillede til Trumps adfærd: hvor Trump er uforudsigelig, uansvarlig og ekspansionistisk, fremstod Macron og EU som fornuftens, ansvarets og stabilitetens stemme.

Samtidig markerede besøget ifølge Jørn Boisen et markant skifte i Macrons hidtil forsigtigt venlige forhold til Trump.

– Fra det øjeblik han landede i Nuuk, gik Macron direkte efter Trump. Allerede i interviewet på landingsbanen sagde han, at Trumps gentagne trusler om at annektere Grønland "ikke er noget, allierede gør", og at hans besøg var et symbol på Frankrigs og EU’s engagement i “Grønlands suverænitet og territoriale integritet”. 

Franske tropper i Grønland 

Forud for mødet havde den franske udenrigsminister Jean-Noel Barrot udtalt, at de gerne ville sende tropper til Grønland, hvis Danmark og Grønland ønskede det.

– Den franske udenrigsministers udtalelser om, at EU-tropper muligvis kunne sendes til støtte for Danmark, er ligeledes et dramatisk og meget usædvanligt træk i europæisk diplomati. Det signalerer, at man er klar til at eskalere i en eventuel konfrontation med USA, siger Jørn Boisen, der kalder skiftet i tonen over for Trump for overraskende skarpt. 

– Macron og Trump siges at have et godt forhold siden Trumps første embedsperiode. Macron siger selv, at han ringer til Trump mindst én gang om ugen, og han har indtil videre ikke kritiseret Trump direkte. Den tid er åbenbart forbi nu. Macrons udtalelser under besøget i Grønland viser et ønske om at konfrontere Trump mere direkte. 

Ikke tilfældig timing 

At den franske præsident besøger Grønland på vejen til et G7-topmøde i Canada, er heller ikke tilfældig, men overraskende offensiv, mener Jørn Boisen. – At stoppe i Grønland på vej til G7-topmødet gør besøget til en åben geopolitisk markering, ikke blot et bilateralt besøg.