Ekspert: EU fejler i optakt til klimatopmøde

EU har fejlet i optakten til klimatopmødet COP21 i Paris, hvor alverdens lande i december skal forsøge at enes om en aftale, der skal begrænse klodens temperaturstigninger.

Ganske vist møder EU-landene selv op til topmødet med de mest ambitiøse klimamål i verden, men de har forsømt at formidle budskabet om, at der også er god økonomi i at sigte efter de høje mål.

Momentum
- Det kunne ellers have været med til at skabe et større momentum mod et lidt bedre slutresultat, siger Annika Hedberg, der er klimaanalytiker ved tænketanken European Policy Centre i Bruxelles.

Hvis EU vil vise virkeligt lederskab, mener hun, at EU skal opbygge en positiv fortælling om de økonomiske, sociale, miljømæssige og også sikkerhedspolitiske fordele, der er ved at skære ned på drivhusgasserne, bruge energien mere effektivt og satse på vedvarende energi.

Fejlet
- Men EU har fejlet på fortællingen om, hvordan det hele hænger sammen, siger klimaeksperten.

Hun mener også, at EU, der ellers står klar med mange penge i klimabistand til udviklingslande, har været for sløv i optrækket, når det gælder om at opbygge alliancer op til slutforhandlingerne i Paris.

Det er EU-Kommissionen, der sammen med det luxembourgske EU-formandskab forhandler på vegne af Danmark og de andre EU-lande, mens Frankrig som værter for topmødet skal forsøge at få alverdens holdninger til at nå sammen i en fælles aftale.

Ambitiøst mål
Og det skal være en ambitiøs og juridisk bindende aftale, mener EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

- Vores mål om at holde den globale temperaturstigning på under to grader ved udgangen af dette århundrede er stadig inden for rækkevidde. Vi oplever en global bevægelse som aldrig før, siger Juncker.

Oversvømmelser
Men alverdens løfter ser samlet ud til at pege frem mod en temperaturstigning på hele tre grader. Så stor en stigning kan ifølge videnskabsfolk føre til flere oversvømmelser og stigende vandstande nogle steder og mere tørke og flere ørkenområder andre steder.

De 28 EU-lande er på forhånd mest enige med Norge, Schweiz og New Zealand i kampen om klimamålene.

Alliancer
Samtidig forsøger EU at alliere sig med nogle af verdens fattigste udviklingslande, der netop vil blive hårdt ramt af klimaforandringer, og desuden sammenslutningen af små østater, der risikerer oversvømmelser.

Men EU rækker også ud efter afrikanske lande som Kenya, Ghana og Gambia og latinamerikanske lande som Peru og Mexico, der begge tidligere har været klimaværter, og Colombia og Chile.

Obama med
USA's præsident, Barack Obama, kommer til Paris med de mest ambitiøse klimamål, der nogensinde er kommet fra en amerikansk regering. Det er positivt set fra Europa, selv om de amerikanske ambitioner stadig er langt fra de europæiske.

Der kommer således ikke en juridisk bindende klimaaftale, som EU ønsker, fordi Obama ikke kan få den vedtaget i den amerikanske kongres.

Enighed
Til gengæld håber EU på enighed om bindende regler for at måle, om landene efter klimatopmødet gør det, de har lovet. EU vil også forsøge at trække en aftale så tæt på de to grader som muligt, så den senere kan forbedres i takt med nye teknologiske muligheder.

Indien med en økonomi, der buldrer fremad, kan dog ifølge Annika Hedberg vise sig at blive 'det svageste led i kæden' på topmødet i Paris.

Men voldsomme problemer med luftforurening kan på et tidspunkt tvinge Indien ind på en mere klimavenlig kurs.

- New Delhi er den mest forurenede by i verden. Det er ikke holdbart. Hvis de begynder at nedbringe luftforureningen i hovedstaden, vil det også være til gavn for klimaet. Det er den udvikling, vi tidligere har set i Kina, siger hun.

Læs alle artikler om COP21-mødet her

/ritzau/