Eksempler til efterlevelse

Finansloven er de politiske drømmes virkelighed. Det er i finansloven, de forskellige ideologier får fast form, og de forskellige politiske aftaler får de rammer, de reelt kan udfolde sig under udenfor dette hus.

Derfor er det også med glæde, at jeg kan konstatere, at den udmærkede aftale, der nu er blevet indgået omkring den fremtidige varetagelse af det grønlandske retsvæsen, nu også har fået sit økonomiske fundament, via denne nye finanslov.

Det er glædeligt og i det hele taget et godt eksempel til efterlevelse mellem vore to lande i forhold til en række af de andre områder, hvor vi endnu diskuterer fremtidens ordninger.

Det er også glædeligt at se, at de aftaler om bloktilskud, som regeringen indgår med det grønlandske landsstyre, ikke bliver påvirket af de negative, neokolonialistiske signaler, som Dansk Folkeparti, med jævne mellemrum udsender. Her er der heldigvis ét klart område, hvor det ikke er blokpolitikken - under pres fra et enkelt fløjparti - der bestemmer. Også det er et eksempel til efterlevelse.

Lad mig også benytte lejligheden til at ønske den danske regering og det danske folk i det hele taget tillykke med den fremragende økonomiske situation, som landet befinder sig i disse år. Man kunne i den sammenhæng vel med rette forestille sig danskerne som et lykkeligt folk, styret af en række politikere, der aldeles ikke var på udkik efter at tage de få indtægtsmuligheder, andre og økonomisk ringere stillede folk havde udsigt, til fra dem.

Det var i store træk også den oplevelse, vi fra Grønland havde, da vi efter lange og til tider ganske vanskelige forhandlinger i Selvstyrekommissionen nåede frem til en aftale, som alle partier - i Grønland og i Danmark - med undtagelse af Dansk Folkeparti, kunne tilslutte sig.

Det grundliggende perspektiv i denne aftale var og er, at den på én gang sikrede og sikrer Grønland en mulighed for at pumpe eventuelle nye indtægter fra råstofferne i vores land ind i egen pengekasse og samtidig starte afviklingen af det bloktilskud, som vi alle gerne ser afløst af Grønlands egen økonomiske formåen.

Det mål, har vi jo drøftet i forbindelse med samtlige de finanslove, vi har behandlet siden 2001, og regeringen har endog nedsat ekspertkommissioner i et forsøg på at fremme mulighederne for en grønlandsk erhvervspolitisk udvikling, der kunne bevæge landet væk fra bloktilskuddet.

Hidtil er det ikke lykkedes. Desværre er bloktilskudsbehovet i stedet for steget i de sidst år, og har efter min mening nået den absolutte smertegrænse, da det passerede de 3 milliarder.

Nu skal den udvikling vendes, og det var en af grundene til at den grønlandske side, på trods af vores problemer med en række andre områder i forslaget til den nye Selvstyrelov, gik ind i det samlede kompromis omkring lovforslaget, som blev opnået på møderne i Selvstyrekommissionens arbejdsgruppe d. 30 marts 2007 i København og gentaget på selve kommissionens møde d. 13. juni 2007 i Tasiilaq - og som alle ansvarlige partier også i Danmark, som sagt sluttede fuldt ud op om.

Der burde således sådan set ikke være mere ”at rafle om” - hvis man ellers ønsker at holde sig til indgåede aftaler. Men desværre er der i ellevte time opstået problemer, som i hvert fald indtil videre har blokeret forhandlingerne i selvstyrekommissionen.

Det er lykkedes forskellige kræfter bag kulisserne at skabe så megen tvivl om såvel definitionerne af begreberne som de grønlandske intentioner omkring aftalen, at de har fået blokeret hele processen. Der er skab tvivl, mistillid og usikkerhed i et omfang, så man skulle tro, det var bestilt af Dansk Folkeparti.

Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at opfordre til, at vi, der indgik aftalen, nu står sammen og afslutter den i den ånd, den blev indgået i. Jeg vil også gerne benytte lejligheden til at garantere vores danske venner og samarbejdspartnere, at vi ingen ønsker har om at bruge denne nye lov på nogen anden måde, end i den ånd, den er skabt.

Hele Selvstyrekonstruktionen er jo netop et udtryk for, at vi i Grønland fortsat ønsker et fredeligt og værdigt samarbejde med Danmark. De, der sætter tvivl ved det, har intet forstået af den grønlandske politik i disse år.

Lad mig også i denne sammenhæng slå fast, at skulle der opstå tvivl om aftalens ord, f.eks. mht. definition på begrebet ”det offentliges indtægter” fra råstofaktiviteten i Grønland - ja så har vi allerede en klar rettesnor at gå efter - nemlig loven om mineralske råstoffer i Grønland, som Folketinget selv har vedtaget allerede for ni år siden.

Den lov og den tilhørende bekendtgørelse beskriver ganske klart, hvad begrebet ”det offentliges indtægter” dækker over.

Der er således ingen grund til det pinefulde ophold i forhandlingerne om Grønlands fremtid, som desværre er situationen lige nu.

Selvstyrekommissionen har gjort sit arbejde færdigt - det skal blot ”renskrives” og forelægges til opdragsgiverne, nemlig den grønlandske landsstyreformand og den danske statsminister ved førstgivne lejlighed.

Der er, som tidligere nævnt, indgået nødvendige kompromisser for at kunne nå så vidt. Specielt hvad angår den manglende udvidelse af Grønlands udenrigspolitiske kompetence. Men sådan er det jo med alle kompromisser: Man kan ikke være tilfredse med alle detaljer ved en indgået aftale. Det tror jeg, at i hvert fald det ene regeringsparti vil nikke genkendende til.

Men et godt kompromis er og bliver en langt mere dynamisk faktor for enhver samfundsudvikling end en gold og fastlåst konflikt. Særlig da, når det er baseret på så bred en enighed, som vi har her.

Så min opfordring er ganske simpel. Lad os følge de andre gode eksempler, som denne finanslov indeholder omkring samarbejdet mellem Grønland og Danmark og få den Selvstyrelov gjort til konkret virkelighed så hurtigt som muligt.

Jeg skal derfor råde Statsministeren og Landsstyreformanden til at udvirke, at Selvstyrekommissionen nu færdiggør sit arbejde på grundlag af de hidtil indgåede kompromisser og de hidtil indgåede aftaler mellem danske og grønlandske politikere.

Det ville igen være et eksempel til efterlevelse, hvis vi endnu engang formår at bevæge os hen imod Grønlands selvstændighed, uden at sætte skår i det grønlandske og danske folks relationer til hinanden.

I den tid, ønsker vi den nye Selvstyrelov skal afløse den Hjemmestyrelov, som nu er ved at være forældet i forhold til de kolossale forandringer, der er ved at bryde igennem i det arktiske område, og som vil ændre vores livsvilkår for altid.

Det er den fremtid vi er i gang med at forberede os på. Både på det forfatningsmæssige, det økonomiske og det udenrigspolitiske område. Og det er en proces, der hverken kan eller skal stoppes, for alene klimaændringerne i Arktis er nok til, at enhver kan se, at fremtiden er over os med uanede konsekvenser.

Derfor vil jeg også slutte dette indlæg med at vende tilbage til et enkelt, men tungt, kritikpunkt mod den finanslov, vi her behandler. Nemlig den arktiske forskning.

Vi fra Den Nordatlantiske Gruppe har igen og igen, gennem de sidste 5 års finanslovsforhandlinger råbt for døve øren om behovet for en helt anderledes dansk indsats i forhold til forskningen i Arktis. Vi har opfordret til en storstilet dansk indsats og til at støtte til den udvikling af viden, f.eks. gennem det fælles-arktiske universitetsinitiativ U-Arctic, der pågår fra alle andre relevante aktører i det arktiske område.

Men forgæves.

I december sidste år kaldte vi så de herværende ambassadører fra de arktiske lande, med USA og Rusland i spidsen til konference her i Tinget, så de kunne påpege, hvad fremtiden i det arktiske område indebar, både for udviklingen og sikkerheden.

Måske har det hjulpet lidt. I hvert fald er vores land nu blevet det store ”show-case” i den danske indsats i klimadebatten og regeringen bringer gang på gang fornemme udenlandske gæster til isbræen, som vi så kan få lov at beværte med grønlandske pindemadder, mens fotograferne tager billeder af alt andet end de grønlandske borgere, som klimaændringerne rammer.

Samtidig er det endelig gået op for den danske offentlighed, at Nordvestpassagen er ved at åbne sig med potentiale for en revolution indenfor den globale søtransport, der vil få uanede konsekvenser for os og vores del af verden.

Alt det burde der forskes i på en hel anderledes aktiv måde fra dansk side. Det er ikke nok at sætte penge af til at undersøge om kontinentalsoklen ud for Grønland berettiger et krav på Nordpolen engang langt ude i fremtiden. Der er brug for en langt mere omfattende og differentieret forskning både i klimaændringer, trafiksystemerne, råstofferne, de erhvervsmæssige og sociale konsekvenser af de kommende ændringer og alle de øvrige kommende virkninger af ændringerne i den arktiske verden.

Derfor bør ideen om et klimauniversitet i Grønland også forfølges langt mere aktivt og samtidig gøres til en del af det samarbejde mellem Grønland og USA, som fulgte med aftalen om Thule og Missilskjoldet.

Alt det burde allerede i år kunne ses på finansloven, men det kan det ikke, og det er en fejl, som jeg endnu engang vil opfordre regeringen til at gøre noget ved.

I den sammenhæng bør regeringen hurtigst muligt se på, hvad der sker i Canada, USA, Rusland og Norge i disse år, hvor de på alle områder sættes ind med massive forsknings- og handlingsplaner i milliardklassen for deres arktiske områder.

Her er der nemlig virkelig tale om eksempler til efterlevelse for Danmark.

Med disse ord, kan jeg meddele, at mit parti kan støtte foreliggende forslag til finanslov.

Lars Emil Johansen