Eksbetjent kendes skyldig i drab på George Floyd

Det står klart, efter at et enigt nævningeting tirsdag kom frem til en dom i retssalen ved Hennepin County Court i samme by.

Chauvin kendes skyldig i alle tre anklagepunkter, hvoraf det mest alvorlige drejer sig om drab. Han risikerer op til 40 års fængsel, når strafudmålingen vil finde sted om cirka to måneder.

Den tidligere betjent var blandt andet også tiltalt for for "second degree manslaughter", hvilket kan oversættes til uagtsomt manddrab på dansk.

Afgørelsen blev læst op af dommer Peter Cahill kort efter klokken 23.00 dansk tid.

Jubelbrøl

Den blev mødt med store jubelbrøl af hundredvis af mennesker, der i løbet af dagen havde forsamlet sig foran retsbygningen, mens Derek Chauvin knap fortrak en mine, da han fik afgjort sin skæbne.

Han blev kort efter domsafsigelsen ført ud af retssalen i håndjern.

Det tog sagens 12 nævninge godt ti timer at blive enige om en afgørelse. Nævningene har i alle tre anklagepunkter mod Derek Chauvin skullet nå frem til en enstemmig afgørelse for at kunne dømme ham.

Den 45-årige eksbetjent har under hele retssagen nægtet sig skyldig i alle anklager.

Derek Chauvin blev tiltalt for drab, efter at han i maj sidste år placerede sit knæ på Floyds hals i over ni minutter under en anholdelse.

Politiet forsøgte at anholde den sorte amerikaner, fordi en butiksansat havde anmeldt ham for at betale med en falsk 20-dollarseddel.

Under anholdelsen sagde 46-årige Floyd adskillige gange, at han ikke kunne trække vejret, inden han senere mistede bevidstheden. Hændelsen blev filmet på video og gik senere verden rundt.

Black Lives Matter

Det førte til store protester i USA under navnet Black Lives Matter, der siden spredte sig til resten af verden. Bevægelsen kæmper mod politivold og racemæssig ulighed.

Retssagen mod Derek Chauvin har kørt de seneste tre uger. Den er blevet kaldt en principiel sag om politivold og systemisk racisme. Og det har været med til at give sagen en enorm bevågenhed.

Dommen bliver ifølge nyhedsbureauet Reuters i flere kredse set som en milepæl i USA's racehistorie, hvor betjente ofte er blevet frikendt i sager om politivold mod sorte amerikanere.

Tre andre betjente er også sigtet i sagen. Deres retssag kører samlet til august.