Annonce
Egon Sikivat er død
Trommedanseren Egon Sikivat døde torsdag eftermiddag 67 år gammel på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.
Med Egon Sikivats død har Grønland mistet en af de bedste formidlere af den traditionelle trommedans, skriver knr.gl.
Annonce
Egon Sikivat stammede fra Kuummiut og blev allerede fra barnsben oplært i kunsten at synge trommesange.
I 1976 blev han for alvor kendt både i Grønland og i Danmark da han medvirkede på rockgruppen Sume´s tredje grammofonplade, og siden optrådte han utallige gange med sine humørfyldte udgaver af gamle østgrønlandske trommesange.
Han optrådte for de kongelige og rejste også rundt i verden med sin kunst.