Efterlyser vidner til mistænkeligt dødsfald

Politiet søger vidner i forbindelse med et mistænkeligt dødsfald i weekenden, hvor en 63-årige kvinde blev fundet livløs og med svære skader i ansigtet

Politiet efterlyser vidner fra Tasiilaq. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

En 63-årig kvinde har mistet livet i Tasiilaq i weekenden.

Hun blev fundet livløs med svære skader i ansigtet ved værtshuset ’Klubben’ mellem klokken fem og seks søndag morgen.

Politiet frygter på grund af kvindens skader, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet og eftersøger derfor vidner for at opklare sagen.

Derfor opfordres personer, der har set eller hørt noget usædvanligt i området omkring ’Klubben’ i Tasiilaq i tidsrummet før klokken seks søndag morgen, til at henvende sig til politiet i Tasiilaq.

Det kan ske på telefon 98 14 48.

Powered by Labrador CMS