Efterlyser bedre retssikkerhed i Grønland

Aaja Chemnitz-Larsen (IA) mener, at justitsområdet i Grønland trænger til et løft. Det var en af hendes budskaber til den danske regering under åbningsdebatten.

Aaja Chemnitz-Larsen pegede på fire områder, som bliver IA's mærkesager i det kommende folketingsår. Et af områderne var justitsområdet.

Bedre retssikkerhed
- Blandt de områder, som fortsat kræver fokus er landsforsvarsembedet, som er ved at blive etableret. Forsvarerne i Grønland er primært lægmænd. Og det er et skridt i den rigtige retning mod en større grad af retssikkerhed for befolkningen i Grønland. Tiden vil vise, om embedet er tilstrækkeligt finansieret til at stå for opgaven med at opjustere forsvarerne, sagde Aaja Chemnitz-Larsen.

Det er et sagsområde som Danmark varetager.

Professionalisering
- Hvad angår justitsområdet vil jeg gerne lægge op til en diskussion om, at vi på sigt bør forlade det nuværende lægmandssystem og i stedet arbejde hen imod en professionalisering af området. Dette er vanskeligt, når man samtidig vil bevare nærhedsprincippet, men det er en nødvendig debat at tage. Det grønlandske samfund ændrer sig løbende og vores love, regler og retssikkerhed skal afspejle det aktuelle samfund, som justitssystemet fungerer i, påpegede IA's folketingsmedlem.

Godt modtaget
Formanden for Grønlandsudvalget, Marcus Knuth (V) er glad for, at Aaja Chemnitz-Larsen peger på øget involvering fra dansk side.

- Jeg er glad for, at Aaja Chemnitz-Larsen nævner retsområdet. Jeg ved at justitsministeriet har stort fokus på området, siger Marcus Knuth.

Aaja Chemnitz-Larsen lagde også vægt på, tre andre fokusområder: Forsvarets opgaveløsning i Grønland skal opprioriteres. Og desuden er det vigtigt at investere i erhvervsudviklingen i Grønland og skabe lokale arbejdsplader. Og det sidste områder var uddannelsesområdet .

Skære i uddannelsesstøtten
Her pegede Aaja Chemnitz-Larsen på, at regerings 2025-plan kan få store konsekvenser for unge studerende grønlænder. I planen er der lagt op til at skære i uddannelsesstøtten.

I 2013 blev uddannelsesstøtten forandret, så de grønlandske studerende i Danmark over 20 år gik fra grønlandsk uddannelsesstøtte til dansk SU.

Ingen forringelser
- Dette skete dog under den klare forudsætning og enighed i det daværende Naalakkersuisut om, ikke at forringe vilkårene og forholdene for de studerende. Vi tager gerne ansvar, men ser desværre i dag en slap holdning fra det nuværende Naalakkersuisut, som ikke ønsker at forholde sig mere aktivt til at risikoen for at forholdene for vores studerende forringes, hvis 2025-planen gennemføres, sagde Aaja Chemnitz-Larsen.

Flere uddannede
- Det er et brud på mangeårig politik i Grønland om at få så mange som mulig veluddannet og hjemmehørende folk. Uddannelse er stadig en grundforudsætning for udviklingen af det grønlandske samfund, og vi bør derfor ikke risikere, at en SU-forringelse betyder at færre uddanner sig eller flere falder fra under uddannelse, fortsatte Aaja Chemnitz-Larsen