Efterladte efter selvmord: Når sorgen gør en syg

De fleste mennesker oplever sorg på et tidspunkt i deres liv. Sorg er dermed en del af livet.

Men en rapport fra Det Nationale Sorgcenter, ”Sorg i Grønland”, konkluderer, at der er for lidt fokus på sorg og sorgreaktioner. Sorg er nemlig ikke bare sorg.

Ny rapport: Sorg taler man ikke om i Grønland

Og især kompliceret sorg kan være behandlingskrævende. Kompliceret sorg opstår ofte hos de efterladte, når et menneske dør unaturligt. Det kan være selvmord, drab eller ved ulykker.

Ifølge rapporten får mellem ti og 20 procent af de efterladte blive ramt af komplicerede sorgreaktioner, hvor sorgen kan blive behandlingskrævende. Vrede, søvnproblemer, appetitændring, uro rastløshed, koncentrationsbesvær og meningsløshed er bare nogle af symptomer på komplicerede sorgreaktioner.

- Denne rapport sandsynliggør, at behandlingskrævende komplicerede sorgreaktioner i Grønland er en alvorlig problemstilling, der antager et vist omfang og kræver handling, lyder det.

Undersøgelsen

Undersøgelsen er udført af Det Nationale Sorgcenter i samarbejde med Center for Folkesundhed i Grønland og bygger på interviews af eksperter, forskere, sundhedsfagfolk, undervisere og fagfolk inden for det sociale område samt præster, politifolk og flere.

Interviewpersoner kom fra fire byer, Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Tasiilaq, mens enkelte interviewpersoner også kom fra bygder, der er under de fire udvalgte byer.

Konklusionen

Rapporten konkluderer, at der er behov for en nødvendige indsats til at behandle mennesker med komplicerede sorgreaktioner.

Især ved unaturlige dødsfald som selvmord kan de efterladte få komplicerede sorgreaktioner, hvilket kan være behandlingskrævende.

- At miste til selvmord øger risikoen for komplicerede sorgreaktioner hos efterladte. Og ligeledes øger komplicerede sorgreaktioner efterladtes selvmordsrisiko.

- Tab og sorg reduceres i hierarkiet af problemstillinger således til et luksusproblem og et grundlivsvilkår, som alle bærer og må bære med sig; og sorgen opfattes i mindre grad som en potentiel risikofaktor, der kan være udslagsgivende for den psykiske mistrivsel, lyder det.

Den nødvendige indsats består af følgende:

• Udvikling og etablering af permanent, specialiseret og kulturelt tilpasset sorgbehandling, i første omgang med prioritet af primære risikogrupper (efterladte til selvmord, børn og unge).
• Etablering af faglig koordinering på tværs af psykologiske behandlingstilbud for at integrere fokus på forebyggelse og behandling af sorgreaktioner.
• Udvikling og implementering af faglige og kliniske retningslinjer på tværs af sektorer for at sikre opsporing, forebyggelse, identifikation og behandling af komplicerede sorgreaktioner.
• Udvikling af samlet plan for kompetenceudvikling og supervision af sorgområdets aktører med fokus på opbygning og aktivering af lokal kapacitet inden for eksisterende enheder og tilbud på sorgområdet.

Faser

Samtidig vurderer rapporten, at den nødvendige indsats bør deles op i tre faser.

De tre faser er anbefalet således:

1. Fokus på børn og unge
2. Fokus på efterladte til selvmord uanset alder
3. Fokus på tværsektorielt og sammenhængende sorgberedskab