Efterårssamling sluttede med tak, tårer og grin

Formanden for Naalakkersuisut og formanden for Siumut, Kim Kielsen, takkede alle for deres indsats i det politiske arbejde. Han sendte en særlig hilsen til de 160 tsunamiramte bygdeboere, der indtil videre er bosat i Uummannaq, da det er for farligt at vende tilbage.

Tung opgave

- Rigtig mange har været med til at løfte en meget tung opgave i forbindelse med katastrofen. Det gælder personale hos kommuner, frivillige og mange andre. Nogle har været stresset og udbrændt. Jeg håber, at de finder styrken igen. De har været med til at løfte en meget tung opgave, understregede Kim Kielsen.

Kim Kielsen undlod dog ikke at bemærke, at der i den politiske proces under efterårssamlingen har været mange hårde udmeldinger og henviste blandt andet til tonen i de kommentarer fra borgerne, som popper op på de sociale medier.

- Med fiskeri- og finansloven forudså mange, at det ville falde fra hinanden for koalitionen. Godt at se, at vi står stærkt, sagde Kim Kielsen, der fastslog, at landet går en lys fremtid i møde, og at vi har evnen, muligheden, kapaciteten og viljen til at forhandle med andre lande.

Hilsen til Lars-Emil

Sara Olsvig sendte ligeledes en tak til alle, der er en del af det politiske arbejde og ønskede formanden for Inatsisartut, Lars-Emil Johansen, god bedring. Formanden er for tiden på sygeorlov efter en bypass-operation i hjertet.

Demokraternes Nivi Olsen måtte holde en bevæget pause i sin tale, da hun understregede og takkede familierne, hvis støtte er utrolig vigtig i det politiske arbejde. Tanken om at få sin familie mere at se i den kommende tid, bevægede hende åbenbart så dybt, at hun helt uvant blev mundlam og måtte tage nogle dybe indåndinger.

Enoksen efterlyste respekt

Hans Enoksen efterlyste respekt og gensidig tillid, og håbede, at det kunne sprede sig ud i resten af samfundet.

- Det er en rigdom, som vi skal forsvare og fremelske, sagde den erfarne politiker, der manede de unge til at yde en indsats for samfundets skyld. Han sendte ligeledes en hilsen til Lars-Emil Johansen og pointerede, at der var brug "for de ældres kræfter her i landet".

Rosing i pølseenden

Rosinen i pølseenden blev løsgængeren Michael Rosing, der selv bemærkede, at han var: ”Rosing i pølseenden”.

- Som løsgænger har man imidlertid den fordel, at man altid får det sidste ord, sagde Michael Rosing, hvilket udløste et højlydt grin blandt Inatsisartut-medlemmerne, der sendte en klapsalve ud i rummet, da efterårssamlingen endelig sluttede.