Efter dom: De mest sårbare bliver klemt
De mest sårbare grønlandske borgere lander i en gråzone i Danmark som konsekvens af en højesteretsdom, mener Lolland Kommune, der vil have reglerne ændret og derfor har bedt om et møde med socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
På baggrund af en højesteretsdom tager Lolland Kommune nu affære. Dommen fastslog, at Kommuneqarfik Sermersoq kan slippe for at betale for udviklingshæmmede grønlandske borgeres ophold, når de havde begået ny kriminalitet.
Et langvarigt retsopgør sluttede med højesteretsdommen i slutningen af 2023, hvilket betød, at Lolland Kommune ifølge højesteretsdommen skulle betale 1.199.523 kroner til Kommuneqarfik Sermersooq og Randers Kommune skulle af med 262.454 kroner.
Kofoedsminde er en landsdækkende specialinstitution for voksne, domsanbragte udviklingshæmmede og ligger i Lolland Kommune.
Snarligt møde
Kommunens borgmester Holger Schou Rasmussen har bedt om et snarligt møde med socialministeren, fordi han mener, at højesteretsdommen har skabt en situation, der er uholdbar ikke alene af økonomiske hensyn, men også menneskelige.
- De kommuner, der i fællesskabets interesse lægger jord til de pågældende botilbud, overtager en stor og dyr opgave. Senest har Højesteret afgjort, at Lolland og Randers Kommuner er forpligtede til at betale millionbeløb for to grønlandske borgere, der har modtaget en dansk dom. En opgave, som den enkelte kommune hverken har valgt eller kan styre selv. Lolland Kommune har ikke valgt at have Kofoedsminde liggende i kommunen, og er ikke driftsherre for tilbuddet, skriver borgmesteren til ministeren vedrørende de økonomiske aspekter.
Gråzone
Holger Schou Rasmussen tilføjer i sit brev til ministeren, dateret 30. januar, at de sårbare borgere lander i en gråzone:
- Hvis en udviklingshæmmet borger fra Grønland begår kriminalitet, mens personen er på en institution i Danmark, vil en dansk dom betyde, at handle- og betalingsforpligtelsen overgår til den danske bopælskommune. Det betyder bl.a., at udviklingshæmmede borgere strander i Danmark uden at være sikret kontakt til deres hjemland. De er således 4.000 kilometer væk hjemmefra, alene og uden kendskab til det danske sprog, kultur og samfund. Vil familien se dem, skal de betale selv. Det er etisk uholdbart, og måske i strid med menneskerettighederne.
Lolland Kommune understreger, at det er vigtigt, at der bliver skabt rimelige vilkår for både kommuner og de berørte borgere.
Voldsom udgift for Lolland
- For Lolland Kommune er det en voldsom udgift, der vil betyde besparelser på et i forvejen lavt serviceniveau. De grønlandske borgere – nogle af de mest sårbare i vores Rigsfællesskab – ja, de bliver lige nu klemt i vores juridiske regelsæt og administrative praksis, mener Holger Schou Rasmussen, der slutter af med følgende:
- Det bør vi kunne gøre bedre.