Hvis man skulle få lyst til at opleve Grønland på langs – turen mellem
Qaanaaq og Narsarsuaq - er det både dyrt og besværligt. Det viser denne uges
udgave af Sermitsiaqs pristjek, hvor vi ser nærmere på priserne på den
grønlandske indenrigsflyvning fra alle hjørnerne i det grønlandske samfund –
Qaanaaq, Nanortalik og Tasiilaq.
Der er næppe mange, der med en uges varsel rejser den 2.000 kilometer
lange tur fra Qaanaaq til Narsarsuaq for egen regning. Men det kan ske – for
eksempel i forbindelse med sygdom eller dødsfald i familien. Og derfor bruger
vi turen rejsen tur/retur fra nord til syd som det første eksempel.
Hvis man skulle få lyst til at opleve Grønland på langs – turen mellem
Qaanaaq og Narsarsuaq - er det både dyrt og besværligt. Det viser denne uges
udgave af Sermitsiaqs pristjek, hvor vi ser nærmere på priserne på den
grønlandske indenrigsflyvning fra alle hjørnerne i det grønlandske samfund –
Qaanaaq, Nanortalik og Tasiilaq.
Annonce
Der er næppe mange, der med en uges varsel rejser den 2.000 kilometer
lange tur fra Qaanaaq til Narsarsuaq for egen regning. Men det kan ske – for
eksempel i forbindelse med sygdom eller dødsfald i familien. Og derfor bruger
vi turen rejsen tur/retur fra nord til syd som det første eksempel.
Vi har søgt rejsen på Air Greenlands hjemmeside – og resultatet blev,
at man i næste uge kan rejse fra Qaanaaq til Narsarsuaq den 11. september og
retur igen den 17. september til en såkaldt Standard-pris på 31.786 kroner.
Men flyprisen alene gør det ikke alene. For turen kræver også en
overnatning i Nuuk på både ud- og hjemturen.
En smuttur til Nuuk
I de øvrige eksempler i tabellen her på siden har vi set på, hvad den
rejse i den kommende uge vil koste fra udvalgte byer til Nuuk. For med til det
spredte bosætningsmønster i Grønland, hører også, at hovedstaden er centrum for
næsten alt, hvad der foregår i det grønlandske samfund.
Nuuk har næsten 20.000 indbyggere, masser af institutioner hører til i
Nuuk, så de fleste i Grønland kan ikke undgå at skulle til Nuuk fra tid til
anden. Uanset om det er for at besøge familie eller i forbindelse med møder og
kurser.
Igen viser vores pristjek, at det er en bekostelig affære, som langt overstiger
en SIK-månedsløn efter skat.
Air Greenland har særlige priser til ældre, unge og børn under 12 år. Selskabet har også særlige priser rettet til foreninger.Foto: Leiff Josefsen
Politiske priser
Prisdannelsen på flyrejser er ikke fri, men sker ved aftale mellem
flyselskaberne og myndighederne. Sådan er det over alt i verden – ikke kun i
Grønland.
På koncessionerede ruter ud af Grønland, er det luftfartsstyrelsen,
der fastsætter en maksimal billetpris – og her i landet i de områder, der er
omfattet af Air Greenlands servicekontrakt, er det Naalakkersuisut.
Maksimalprisen er den pris, som Air Greenland betegner som Standard
Flex på sin hjemmeside. Altså en fuldt fleksibel billet, der kan ændres og
afbestilles.
Men hvis flyselskaberne udelukkende flyver til den pris, vil de flyve
med mange tomme pladser – og derfor har alle flyselskaber en række
tilbudspriser. I Air Greenlands tilfælde de såkaldte Standard-priser, som er
billigere end Standard Flex, men som kræver et gebyr og eventuel tillægspris,
hvis man ændrer tidspunkt eller navn på billetten.
Herudover tilbyder Air Greenland på visse afgange også de såkaldte
Takuss-priser, som ikke kan ændres, men som kan være pænt billige. Men disse
billetter lægges kun ud i et begrænset antal – og sælges kun ”så længe lager
haves”.
- Takuss-billetterne lægges typisk ud samtidig med, at vi åbner salget
på en flyvning – normalt 350 dage inden afgang, oplyser Air Greenland til
Sermitsiaq.
Betingede priser
Air Greenland gør også opmærksom på, at selskabet på indenrigsnettet
har andre rabatmuligheder end Takuss-billetterne. Det er de såkaldte betingede
rabatter, som kan opnås, hvis passagererne opfylder bestemte betingelser til
for eksempel alder eller rejsens formål.
Aldersrabatterne omfatter personer over 62 år, unge mellem 12 og 28 år
samt børn under 12 år. Disse rabatter kan bestilles direkte på Air Greenlands
hjemmeside, når man booker rejsen.
Derudover har Air Greenland også Ilik-billetterne, som er
foreningsbilletter, der blandt andet kan bruges af sportsklubber.
Man skal søge om foreningsrejser på en formular, som findes på Air
Greenlands hjemmeside.
Der kan for Ilik-billetterne gives op mod 75 procent rabat af en
standardbilletpris eksklusive Lufthavnsafgifter, hvis der er ledige sæder på
udvalgte afgange på bestillingstidspunktet. Dermed er der mange penge at
spare, hvis man planlægger sine aktiviteter i god tid, skriver Air Greenland.
Pristjek: Grønlandsk indenrigsflyvning tur/retur
Rejse - Periode - Pris
Qaanaaq - Narsarsuaq - 11/9 – 17/9 - 31.786*
Qaanaaq - Nuuk - 11/9 – 17/9 - 16.041**
Tasiilaq - Nuuk - 11/9 – 18/9 - 12.829
Nanortalik - Nuuk - 11/9 – 18/9 - 11.410***
* Overnatning i Nuuk på både ud- og hjemtur
** Overnatning i Ilulissat på hjemturen
*** Overnatning i Narsarsuaq begge veje
Sådan har vi gjort:
Priserne er søgt på Air Greenlands hjemmeside mandag den 1. september
på flybilletter til den kommende uge og med en uges ophold på
slutdestinationen. Vær opmærksom på, at alle priser er med rabatter – og der
kan derfor være restriktioner og gebyrer, hvis perioden eller navnet på den
rejsende skal ændres.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.