DTU-chef: Naturligt at få vurderet risikoen i andre områder

Efter flodbølgen i Uummannaq-området finder institutdirektør ved DTU Byg samt centerleder for ARTEK, Niels-Jørgen Aagaard, det kun naturligt at få undersøgt, om lignende naturfænomener er en risiko andre steder i Grønland.

LÆS OGSÅ: Her er de foreløbige donationer

- Jeg synes, at det ville være meget naturligt at iværksætte en systematisk assessment eller vurdering af, om der er andre steder langs kysten, hvor noget lignende eller andre naturfænomener er en risiko. Det er en naturlig tanke, synes jeg, siger Niels-Jørgen Aagaard til Sermitsiaq.AG.

En større opgave

Han gør i samme åndedrag opmærksom på, at det ikke er noget, som man bare lige klarer med et fingerknips.

- Det er en større opgave, for det er ikke bare lige at gå ud og kigge lidt i en kikkert. Det kan være avancerede værktøjer, der skal i brug, det kan være satellitdata, det kan være lokal kendskab til de forskellige områder og bjergarterne. Så det er klart, at det er ikke noget, man lige klarer over weekenden, siger institutlederen.

LÆS OGSÅ: - Der kom en stærk reaktion, da vi forlod Nuugaatsiaq

- Det er jo lidt ligesom i Danmark, hvor vi har stormflodssikringer over hele landet, som holder øje med, hvor der ville være en risiko.

Mange lokaliteter

I Grønland er der 16 byer og 60 bygder i det hele, og de er alle sammen placeret tæt på kysten. Derfor er der mange områder, der skal holdes øje med.

- Det er mange lokaliteter at skulle rundt omkring, men det kan selvfølgelig godt være, at nogle af dem bliver rent skrivebordsarbejde, fordi der er befolkede områder, der ligger meget højt placeret eller ikke har større bjerge i nærheden, siger Niels-Jørgen Aagaard.