Fødselsdag

Dronningen blev fejret i Nuuk

Flere hundrede børn og voksne var mødt op i Kolonihavnen i Nuuk for at fejre dronning Margrethes 77 års fødselsdag.

Asii Chemnitz Narup
Arktisk Kommando lå i baggrunden i Godthåbsfjorden, mens Asii Chemnitz Narup holdt tale i anlednings af dronning Margrethes fødselsdag. Jørgen Schultz-NielsenMange mennesker var mødt frem for at fejre dronning Margrethes 77 års fødselsdag i kolonihavnen i Nuuk. Jørgen Schultz-NielsenBørn fik flag og senere skulle de i gang med æggeløb i anledning af, at det også var påske. Jørgen Schultz-NielsenTrommedans Jørgen Schultz-NielsenForventningsfulde børn før æggeløbet går i gang. Jørgen Schultz-Nielsen
Offentliggjort

I overskyet og vandkoldt klima blev dronningen som vanen tro fejret i Nuuk i Kolonihavnen med kanonsaluttering, tale af borgmester Asii Chemnitz Narup, fødselsdagssang, trommedans og i påskens anledning æggeløb for børn.

Rødt og hvidt livede op

Det grå vejr blev livet op af rød og hvide flag langs vejen ned til Kolonihavnen, og børn der var udstyret med papirflag.

Præcist kl. 12.00 blev der affyret tre kanonslag fra land og tre fra krigsskibet P570. På trods af de gevaldige brag fik det ikke edderfuglene ude i den lille vig til at røre sig ud af flækken.

I borgmester Asii Chemnitz Narups tale blev der lagt vægt på de stærke bånd, der er mellem kongehuset og Grønland. Det glædede borgmesteren, at dronning Margrethe har to svigerdøtre, som for nylig har gæstete Nuuk.

Kronprinsesse Mary var i Nuuk til en konference om voldsramte børn og for nylig var prinsesse Marie i Nuuk som protektor for Autismeforeningen, som åbnede en afdeling i Grønland.

Sang og trommedans

Fødselsdagssang og trommedans blev afviklet, før børnene forventningsfulde skulle i gang med æggeløbet, hvor der var præmier til alle.

Powered by Labrador CMS