Dronning Margrethe holder tv-tale
Dronning Margrethe vil holde en tale tirsdag aften dansk tid.
Dronning Margrethe vil tale til den danske befolkning fra Fredensborg Slot om spredningen af coronavirus i Danmark, oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.
Dronningens tale til danskerne bliver tirsdag aften vist på DR og TV2 klokken 20.00, oplyser kongehuset. Det vil sige klokken 16.00 grønlandsk tid.
Dronning Margrethe vil tale til den danske befolkning om spredningen af coronavirus i Danmark.
Det kommer til at foregå tirsdag klokken 20.00 fra Fredensborg Slot. Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse.
Coronavirusset, der blev opdaget i Kina i slutningen af 2019, har de seneste uger spredt sig voldsomt i Danmark.
Tirsdag middag er 960 personer konstateret smittet. 82 personer er indlagt, heraf 18 på en intensiv afdeling. Der er et stort mørketal, hvad angår antallet af smittede, har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere oplyst.