Drabssigtet løsladt efter fem måneder

Hans Peter Petersen er igen en fri mand. Severine Jakobine Tina Møllers død i maj i Odense betragtes nu af politiet som selvmord

Det er i denne opgang på Rødegårdsvej i Odense, at den 45-årige Severine Jakobine Tina Møller døde. Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Siden begyndelsen af maj har Hans Peter Petersen været tilbageholdt, efter at hans kæreste Severine Jakobine Tina Møller blev fundet død i sin lejlighed i Odense.

Ifølge Fyns Politi har det indtil nu været uvist, hvem der førte kniven, der førte til hendes død store bededag om morgenen.

- Vi har valgt ikke at rejse sagen mod Hans Peter Petersen. Vi kan ikke bevise, at det var ham der stak Severine Møller i hjertet. Derfor er han igen blevet sat på fri fod. Den nu løsladte person har hele tiden påstået, at Severine Møller i ophidselse selv jagede kniven i sit hjerte, og vores efterforskning viser, at det sikkert er tilfældet, fortæller Claus Guldbrandtsen fra statsadvokaturet på Fyn til knr.gl.

Læs også "Fængslede: Hun stak sig selv"

Læs også "Kæmpe skænderi før drab"

Læs også "Grønlandsk kvinde knivdræbt i nat"

Efter sagen har været forbi obducenterne og sidenhen en tur omkring retslægerådet, har anklagemyndigheden opgivet at holde Hans Peter Petersen fængslet. Derfor blev han torsdag løsladt, og tiltalerne mod ham blev frafaldet, skriver knr.gl og oplyser, at Fyns Politi nu betragter Severine Jakobine Tina Møllers død som et ulykkeligt selvmord.

Powered by Labrador CMS