Birna Brjánsdóttir

Drabssigtede på Birna skal afhøres igen tirsdag

Efterforskningen er gået ind i en ny fase, efter Birna Brjánsdóttir blev fundet død i går

Offentliggjort

De to besætningsmedlemmer fra Polar Nanoq, der er varetægtsfængslet sigtet for drab, bliver ikke afhørt i dag.
Det erfarer mbl.is fra pålidelige kilder.

Dermed er de ikke blevet afhørt, efter at Birna Brjánsdóttir blev fundet død i går.

LÆS: Birna er fundet

Dødsårsag skal fastslåes
Politiet går ud fra, at hun er blevet myrdet, men venter fortsat på de retsmedicinske undersøgelser inden de kan fastslå den præcise dødsårsag.

Ifølge mbli.is vil politiet samle yderligere bevismateriale inden de konfrontere de to sigtede med det.

De sidder varetægtsfængslet i isolation.

Regulær drabsefterforskning
Samtidig forklarer efterforskningsleder Grímur Grímsson til islandske medier, at sagen er gået ind i en ny fase efter at Birna Brjánsdóttir er blevet fundet.

Indtil i går har indsatsen koncentreret sig om eftersøgningen, mens den nu kører som en almindelig drabsag, siger Grímur Grímsson ifølge mbl.is.

LÆS: Helikopter fandt liget af Birna Brjánsdottir på en strand

Skader på bilen
En af de ting, som politiet stadig arbejder på at kortlægge præcist er, hvor den røde Kia, som de sigtede havde lejet, har kørt lørdag formiddag.

Politiet bekræftede i dag, at der var skader på bilen.

I en pressemedelelse takker politiet de mange mennesker, der deltog i eftersøgningen af Birna Brjánsdóttir.

Powered by Labrador CMS